Hvad med naturen?
“DN Sorø ønsker, at naturen skal have høj prioritet, når fremtiden er i spil,” skriver Niels Hilker fra DN Sorø.
“DN Sorø ønsker, at naturen skal have høj prioritet, når fremtiden er i spil,” skriver Niels Hilker fra DN Sorø.
“Historiske og kulturelle værdier har været hård ramt i Sorø Kommune i de sidste 4 år. Det er på tide, at vi får sat en anden retning.”
“Det må kunne lykkes at forbedre kernevelfærden – også for de ældre, og stadig nedsætte landets 9. højeste kommuneskat.”
Venstre sætter fagligheden og trivslen i højsædet, og derfor bliver der ikke besluttet nye projekter, skolerne har brug for arbejdsro.
TV ØST afholder den 31. oktober direkte valgdebat i SuperBrugsen på Frederiksberg.
Det bør være en selvfølge, at byrådets medlemmer taler ordentligt til hinanden, respekterer hinanden, samarbejder og tager opgaven alvorligt.
Lørdag kl. 12 lød startskuddet til ophængning af valgplakater. Dit Sorø fik foreviget nogle af de kandidater der trodsede blæsten.
“Borgere i alle aldre mødes i fællesskaber, og der skabes glæde. Byrådet skal arbejde for, at denne glæde udvikles, for det giver menneskelig og social velvære.”
“Hvem har klokket i det på Klokkergården?” spørger Mogens Hansen i et læserbrev til Dit Sorø.
“Jeg har kæmpet for, at vi i budgetforliget fik aftalt at analysere folkeskolens budget; så kan vi sikre, at penge og personaleressourcer fremadrettet bruges på kerneydelsen.”
Et styrket DF Sorø vil arbejde videre for at sikre og udbygge denne politik til gavn for almindelige lønmodtagere i Sorø.
“Jeg bliver stolt af at være i blå blok, når man fra rød blok påpeger, at vi har fokus på bundlinjen,” skriver Jette Kildegaard.
“Nu må vi sætte fagligheden og trivslen i højsædet, og derfor sætter vi ikke ”nye skibe i søen” – skolerne har brug for arbejdsro,” skriver Venstres byrådsgruppe.
“I Nye Borgerlige er vi ikke imod forandringsprojekter, men IT kan aldrig erstatte faglighed, og vi må ikke miste fokus på at have patienten i centrum.”
De blå partier fokuserer alene på den økonomiske bundlinje og ikke de mennesker, der skal leve med konsekvenserne, skriver Bo Mouritzen.