Begivenheder

Andre nyheder

Mia Amalie Holstein Foto: Jakob Melgaard

Her er kommunerne, der har hævet skatten mest siden sidste valg

Inden din familie slår sig ned i en kommune, bør I tjekke det kommunale skatteniveau – for det kan få mærkbare konsekvenser for jeres økonomi, og flere kommuner har foretaget store ændringer i kommuneskatten siden sidste kommunalvalg.
„Kommuneskatten er af stor betydning for borgernes økonomi. Det er derfor afgørende, at vi diskuterer, om de mange skattestigninger er nødvendige – og om flere kommuner burde følge Københavns eksempel og sænke skatten,‟ siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

6. april 2025
Nyt Syn Sorø søger optiker

Nyt Syn Sorø søger optiker

Er du uddannet optiker? Vil du bruge din viden til at give kunderne den bedste synsløsning og yde en kundeservice ud over det sædvanlige? Så er du måske den nye kollega, de er på udkig efter til Nyt Syn i Sorø.
Der er tale om en fuldtid eller deltidsstilling, og ansættelsen er hurtigst muligt.

5. april 2025
Pressefoto

Nu er CF Petersen og Søn i Stenlille et skridt nærmere transformation til Davidsen

Davidsen meldte i august sidste år ud, at de havde indgået en købsaftale med ejerne af CF Petersen og Søn A/S om overtagelsen af den sjællandske trælastkædes fem afdelinger i Køge, Karise, Stenlille, Ringsted og Allerød. Nu har de danske konkurrencemyndigheder godkendt handlen, og i starten af maj forventes de visuelle forandringer at begynde i Stenlille, hvor den lokale forankring stadig vil blive vægtet højt.

5. april 2025
Alternativ sundhedsmesse i St. Merløse i maj

Alternativ sundhedsmesse i St. Merløse i maj

St. Merløse Fritidscenter bliver i begyndelsen af maj centrum for velvære, indsigter og inspiration, når Divas regionale messe for alternativ sundhed løber af stablen.
Over to dage – fredag den 2. og lørdag den 3. maj – inviterer arrangørerne til en messe fyldt med spændende stande, foredrag og behandlingstilbud inden for den alternative sundhedsverden. Uanset om du er nysgerrig nybegynder eller erfaren inden for feltet, er der rig mulighed for at få nye indsigter og oplevelser.

4. april 2025
Pressefoto

Natur, sang og litteratur i Naturpark Åmosen

Litteratur i Åmosen forener endnu engang naturformidling og litteraturinspiration, når Holbæk Bibliotek, Sorø Bibliotek, Kalundborg Biblioteker og Naturpark Åmosen byder vi på to forårsbusture, hvor natur og formidling smelter sammen og skaber nye perspektiver på os selv, naturen og litteraturen.
På Sorø-turen d. 27. april holdes naturen op som et spejl på, hvem vi er, ved at opleve det menneskelige aftryk på – og samspil med – landskab og klima. Men spejlet går også den anden vej: Med litteratur, samtaler, sang og skrift maner vi fremtidens natur frem, så den kan spejle sig i os. Turen guides af naturvejleder Anders Søgaard, kulturformidler fra Sorø Bibliotek Rose Gaihede og sanger Lykke Hvass Borello.

4. april 2025
Ringens herre og arkæologien

Ringens herre og arkæologien

Den 22. april afholder Lokalhistorisk Forening i Dianalund et spændende foredrag, hvor seniorforsker og arkæolog ved Moesgaards Museum Xenia Pauli Jensen fortæller om Ringenes herre og Tolkiens univers, og om hvor Tolkien fik sine ideer, nemlig fra de store våbenfund i Illerup Ådal og andre fund fra Jernalderen: Ringe af guld giver magt til den, der bærer dem.

4. april 2025
Credit: Sorø Kommune

Sorø Kommune har godkendt køber til storparcel A i Pilegårdstrekanten

Sorø Kommunes kommunalbestyrelse har godkendt at indgå en betinget købsaftale af hele den udbudte storparcel A på i alt 78.200 m2 i Pilegårdstrekanten i Dianalund til Selmer Gruppen A/S. Selmer Gruppen A/S forventer at udvikle og opføre op mod 120 moderne rækkehuse og et mindre antal parcelhuse i det attraktive område i Dianalund.

4. april 2025
Dizzy-Like

Dizzy-Like

Fredag den 11. april kl. 20 giver Dizzy-Like koncert i Kulturcafé Ludvig.
Dizzy-Like er en super-ambitiøs powertrio med udødelig kærlighed til Dizzy Mizz Lizzy’s sprudlende, komplicerede og dybt musikalske kompositioner.
Danmarks bedste Dizzy Mizz Lizzy kopiband.

4. april 2025
Credit: HOLSCHER NORDBERG

Sorø Kommune har fundet samarbejdspartnere til byudvikling og opførelse af nyt plejecenter

Sorø Kommune tager nu de næste skridt i udviklingen af Sorø bys nye, visionære kvarter i området mellem Sorø rådhus og Sorø Hallen. Området, der har gået under navnet Generationskvarteret, skifter samtidig navn til Allékvarteret i projektfasen.
Kommunen har netop underskrevet en udviklingsaftale for området med den private udvikler Boll+. Det betyder, at Sorø Kommune sikrer, at kommunens vision for den fremtidige udvikling af området bliver realiseret med blandt andet nye boliger, ombygning af busholdepladsen og etablering af en sti mellem Alléen og Rådhusvej.

3. april 2025
Elever arbejder for at stoppe tøjspild til Naturfagsmaraton 2025. Naturvidenskabernes Hus. Pressefoto.

Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence

Den 4. april mødes 300 elever fra 5. og 6. klasser i Sorø Kommune til årets Naturfagsmaraton i Pedersborg Hallen. Her får eleverne endelig mulighed for at fremvise og demonstrere deres løsninger på fire forskellige opgaver, som de har forberedt hjemme på skolen til den store konkurrencedag. De har blandt andet bygget en model af en satellit og lavet en kampagne for at stoppe tøjspild.
”Med Naturfagsmaraton vil vi øge elevernes faglige motivation og interesse for naturfag og teknologi. De bliver klogere på aktuelle udfordringer og oplever, at de kan gøre noget ved dem. Det er med til at give eleverne håb og handlekraft og en bevidsthed om, at også de kan være med til at bidrage til fremtidens løsninger, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling,” siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus, det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde.

3. april 2025
Pressefoto

300.000 m2 solceller, grønnere udbud og fælles fodslag

Sorø Kommunes erhvervsliv og kommunalpolitikere var samlet til dialogmøde, faciliteret af Sorø Erhverv den 31. marts, til en opfølgning på samarbejdet omkring den grønne omstilling i Sorø Kommune.
”Det har været et stort ønske i Bæredygtighedspanelet at få overblik over potentialet og hjælpe virksomhederne med et beslutningsgrundlag og en nem proces. Derfor er det godt, at Sorø Kommune starter med de største tagflader, og får samlet reaktioner fra interesserede bygningsejere. Erfaringerne fra den første screening skal bruges til at vurdere grundlaget for hvad potentialet og hvilke udfordringer der kan være for at montere solvarmeanlæg. Den næste runde, kunne være screene for bygninger med mindre tagarealer fx mellem 500 – 1.000 m2,” siger formanden for Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel, Preben Hansen fra Varig Teknik & Miljø.

3. april 2025
Pressefoto

Stjernebesat jazzkvartet kommer til Sorø

Sorø Jazz præsenterer Vuust Kvartet, der giver koncert den 2. maj 2025 kl. 20 i Kulturcafé Ludvig!
I kølvandet på sit succesrige album ”Hommage” tager Peter Vuust på turné i maj 2025, med sin stjernebesatte jazzkvartet PV4. Koncerterne præsenterer et helt nyskrevet repertoire, der blander stemningsfulde melodiøse kompositioner med velswingende grooves, som bevæger både krop og sjæl. Musikken leveres på en imødekommende og udadvendt måde, der inviterer publikum indenfor til en helt unik oplevelse med både hjerte, humor og virtuositet.

3. april 2025
Tak for at bakke Venstres forslag op

Tak for at bakke Venstres forslag op

Morten Rostved kandidat (V) og gruppeformand og borgmesterkandidat Jakob Spliid (V):
I Venstre sætter vi stor pris på, at Socialdemokratiet i år – i modsætning til sidste år – umiddelbart bakker Venstres forslag op om at styrke kvaliteten i daginstitutionerne med blandt andet forberedelsestid til pædagogerne.
Ved sidste års budgetforhandlinger, havde Venstre indsendt flere budgetønsker, til at styrke kvaliteten i daginstitutionerne. Et område der i den grad fortjener et løft og som vi i Venstre konstant kæmper for at løfte. Indtil nu har vi dog ikke kunne finde den nødvendige opbakning, dejligt hvis det nu ændre sig. I dag er vi desværre den kommune i Danmark der bruger 2. mindst på vores 0-5-årige. Det kan vi gøre langt bedre.

2. april 2025
Hvor frivilligheden blomstrer

Hvor frivilligheden blomstrer

Frivilligcenter Sorø inviterer alle borgere og erhvervsdrivende til et vigtigt crowdfunding møde den 15. maj kl. 17-18 på Stationsvej 1 i Stenlille, i den gamle Stationsbygning. Mødet har til formål at samle penge ind til at kunne købe stationsbygningen i Stenlille for 625.000 kr.
Din støtte på minimum 200 kr. vil være med til at købe bygningen, så vi kan skabe et sted, hvor frivillighed og lokalt engagement blomstrer. Samtidig vil vi istandsætte og renovere denne gamle, historiske bygning, hvilket vil bidrage til at gøre lokalområdet smukkere og mere indbydende for alle borgere i Stenlille.

2. april 2025
Pressefoto

Kom og vær kreativ i Frivillighuset

De Frivillige i Frivilligcenter Sorø inviterer til påskeinspiration og fuglekasser tirsdag d. 15. april kl. 10.30-14.30.
Kom og nyd et par kreative timer i det nye frivillighus i Stenlille. Der er mulighed for at hygge og lave egne påskedekorationer.
Samt fuglekasser af genbrugspaller til opsætning i egen have.

2. april 2025