Politirapporten fra 2024-05-02
Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2024/05/02 til 2024/05/14.
Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2024/05/02 til 2024/05/14.
Fra 1929 og helt til i dag har firmanavnet Brix på Midtsjælland være synonym med transport af gods og materialer. Det er ikke for meget at sige, at Brix-navnet igennem årene har været en del af en kultur indenfor transport, og det ikke mindst i Slaglille mellem Ringsted og Sorø.
Hvad enten du har brug for transport af materialer til et byggeprojekt eller transport af andet løst gods, så er Brdr. Brix leveringsdygtige. De kan transportere alt fra pallegods, stykgods, brænde, genbrugsmaterialer, haveaffald etc., for blot at nævne et udvalg. Desuden kan deres lastbiler monteres med kran.
Foråret er over os, og der er fuld skrald på alle AffaldPlus’ genbrugspladser. Derfor søger de ferie- og weekendafløsere til genbrugspladser i Faxe, Næstved, Ringsted og Sorø Kommuner! Så hvis du drømmer om at arbejde i det fri, have god kundekontakt og tilmed skønne kolleger, så send en ansøgning.
Ruds Vedby Borgspil handler i år om Christian d. 2., som i 1513 bliver kronet til konge af Danmark og Norge. Han er en visionær leder med store planer om at modernisere landet og samle Norden, men hans ambitiøse reformer møder modstand fra det danske rigsråd.
Årets musical i smukke Vedbygårdspark er en dramatisk fortælling om magt, kærlighed og politik, der giver et fascinerende indblik i kong Christian d. 2.s liv fra toppen af magten til faldet i vanære.
Musicalen har premiere d. 7. august og spiller efterfølgende 8., 9., 10., & 14., 15., 16.,17. august. Billetsalget er startet!
Sæt kryds i kalenderen fredag den 31. maj, hvor erhvervslivet i Sorø Kommune igen sætter fokus på trivsel med trivselsdagen. Sorø Erhverv har stablet to spændende gåture på benene – en i den nordlige og en i den sydlige del af kommunen – i tidsrummet kl. 14-15.
Alle er inviteret til at deltage på begge gåture, og Sorø Erhverv opfordrer til, at I også finder på jeres egne trivselsarrangementer på dagen.
Fremover vil trivselsdagen blive holdt den sidste fredag i maj.
Lørdag den 25. maj 2024 slår Broby Gamle Skole dørene op og inviterer til en hel dag og aften i folkekulturens tegn. Kom og vær med til at fylde skolen med fest, musik, dans, sang, fortælling, ballader og majstang for folk i alle aldre.
Folkekulturen – sangen, dansen, musikken, fortællingen – har altid haft fællesskabet i centrum. Spillemanden, musikeren, spiller så danserne har noget at danse til. Sangeren og fortælleren synger enten til dans eller til at lytte til, og bidrager til samværet med sin sang eller fortælling. Tilhørerne bidrager med omkvæd eller tilråb og lidt efter er det en anden sanger eller fortæller, der byder ind.
I juli begynder endnu en pragtfuld sæson for Sorø Internationale Musikfestival. Frem til september kan I opleve 10 koncerter, hvor den klassiske musik er i højsædet. Først på programmet er den festlige komponistaften med Poul Ruders og Rudersdal Kammersolister – der er Poul Ruders 75-års fødselsdagskoncert. Herefter følger en perlerække af koncerter med musikere fra hele verdenen, kulminerende i finalekoncerten med Chorus Soranus og Faurés Requiem.
Sorø Klosterkirke, som er en privat kirke ejet af Stiftelsen Sorø Akademi, danner rammen om langt de fleste af koncerterne. Rummet er stort, både akustisk med stor efterklang og rummeligt, så der er plads til mange musikere og publikummer. Det giver en bred palette af muligheder.
Er du glad for naturen og vil du lære at overnatte i den? Eller er du allerede en habil natur-sover?
Så kom med til en hyggelig overnatning, hvor du lærer at lave mad over bål og om overnatning i naturen imens fugle synger, blomsterne blomstrer og bålet bluser.
Den 19. maj kl. 15 til den 20. maj kl. 10 hos Faery Meadows, Frømosevej 8, 4173 Fjenneslev.
Alstedgaardhaven åbner havelågen, lige nu er foråret kommet med et brag, masser af blomster, dufte og travlhed med at få sået.
Der er mulighed for at købe kaffe og kage.
Hele indtægten fra salg i kaffebaren går til Røde Kors i Ukraine.
Hvis du undrede dig over det store hvide telt ved Torvet i Sorø den 12. maj, så var det World Libanese Culture Union, der i samarbejde med Valencia havde indbudt til åbningsceremonien for “Lebanese Day in Denmark”. Her blev den libanesiske kultur fejret, med lækre libanesiske livretter på buffeten. I den danske delegation deltog bl.a. Borgmester Gert Jørgensen og rektor for Sorø Akademi, Kristian Jakobsen, og festlighederne begyndte med afsyngelse af den danske nationalsang efterfulgt af den libanesiske.
Den libanesiske kultur er en af de mest forskelligartede kulturer i den arabiske region, gennem tiden påvirket af så forskellige folk som fønikere, assyrere, romere, osmannere, grækere, persere, arabere og franskmænd. Landet har kystlinje til Middelhavet, og gastronomien er derfor dækket ind under begrebet middelhavskost. Her finder man en overflod af plantebaserede fødevarer som bælgfrugter, fuldkorn, grøntsager og krydderurter, ikke mindst persille i retten tabouleh – bulgursalaten.
Traditionen tro slår en mangfoldighed af udstillingssteder dørene op for alle kunstinteresserede i pinsedagene, den 18.-20. maj kl. 10-16. Såvel professionelle som amatører udstiller deres værker i værksteder, gallerier og private hjem overalt på Midt- og Vestsjælland og giver på den måde et helt særligt indblik i en masse kreative processer.
Byportalen Dit Sorø sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til redaktionen med emnet “tilmeld nyhedsbrev”.
I rækken af kunstbøger, som begyndte med Vincent van Gogh, Renoir og Cezanne, er den fjerde bog på vej. Den udkommer fra forlaget Mellemgaard med titlen “Kære Monet” og beskriver i stærke følelser forfatterens opfattelse af maleren og hans store kunst. Senere på sommeren følger den femte kunstbog fra Sorø-forfatteren Jørgen Løvgret, nemlig “Kære Picasso.”
Når sangerinden Katrine Schmidt træder frem på scenen, indtager hun rummet med sin ydmyge person og indfølende, smukke vokal. Stemningen af noget ganske særligt sættes med det samme.
Fredag den 24. maj kl. 20 giver Katrine Schmidt med band koncert i Kulturcafé Ludvig.
Bibliotekerne i Midt- og Vestsjælland har i flere år samarbejdet om en litteratur- og læseindsats for de mindste børn. Det betyder blandt andet, at der hvert år i maj i uge 20 bliver afholdt en læsefestival ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af kommunerne Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg, Lejre og Odsherred.
Målet er at sikre, at børn, deres dagtilbud og deres familier møder litteraturen helt fra start.