Som udgangspunkt ser Sorø Handel & Service naturligvis positivt på, at projektet til forskønnelse af Sorø bymidte er genoptaget, efter det har ligget stille i en årrække. Sorø bymidte – primært Torvet og Storgade – trænger til en kærlig hånd, og særligt ”byens hjerte” (Torvet) kan med forholdsvis få midler opgraderes til en plads, der understøtter et varieret byliv både til hverdag og fest i byen. Generelt set mener vi i bestyrelsen, at der skal tages udgangspunkt i den bymidte, vi har i dag, og så udvikle byen derudfra. Det er fint at lade sig inspirere af andre byer, men Sorø er ikke en storby som København eller Paris – eller for den sags skyld blot Køge med fem gange så mange indbyggere som i Sorø og med et langt mere befolket opland. Det er ikke belægning og vandkunst, der skaber liv. Det er mennesker, der skaber liv!
Læs hele Sorø Handel & Services høringssvar til ”Forslag til helhedsplan for Sorø bymidte” med bemærkninger til planens indhold samt forbedringsforslag.