Solokoncert på Café Corner
Lige om lidt vinder mørket over lyset. 22. september er jævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Derfra går det kun én vej, nemlig mod mere mørke og nætter, der føles længere og længere. Til gengæld er Sorø Jazzen på vej med efterårsjazz. Søndag den 26. september kommer guitaristen Mikkel Ploug og giver solokoncert på den lille Café Corner i Dianalund.