Andre nyheder

Billetsalget er startet til årets forestilling

Billetsalget er startet til årets forestilling

Ruds Vedby Borgspil handler i år om Christian d. 2., som i 1513 bliver kronet til konge af Danmark og Norge. Han er en visionær leder med store planer om at modernisere landet og samle Norden, men hans ambitiøse reformer møder modstand fra det danske rigsråd.
Årets musical i smukke Vedbygårdspark er en dramatisk fortælling om magt, kærlighed og politik, der giver et fascinerende indblik i kong Christian d. 2.s liv fra toppen af magten til faldet i vanære.
Musicalen har premiere d. 7. august og spiller efterfølgende 8., 9., 10., & 14., 15., 16.,17. august. Billetsalget er startet!

14. maj 2024
Ingemanns hus. Foto: SDL

Gåture på trivselsdagen den 31. maj

Sæt kryds i kalenderen fredag den 31. maj, hvor erhvervslivet i Sorø Kommune igen sætter fokus på trivsel med trivselsdagen. Sorø Erhverv har stablet to spændende gåture på benene – en i den nordlige og en i den sydlige del af kommunen – i tidsrummet kl. 14-15.
Alle er inviteret til at deltage på begge gåture, og Sorø Erhverv opfordrer til, at I også finder på jeres egne trivselsarrangementer på dagen.
Fremover vil trivselsdagen blive holdt den sidste fredag i maj.

14. maj 2024
Åbent Folkemusikværksted og Majstangsfest på Broby Gamle Skole

Åbent Folkemusikværksted og Majstangsfest på Broby Gamle Skole

Lørdag den 25. maj 2024 slår Broby Gamle Skole dørene op og inviterer til en hel dag og aften i folkekulturens tegn. Kom og vær med til at fylde skolen med fest, musik, dans, sang, fortælling, ballader og majstang for folk i alle aldre.
Folkekulturen – sangen, dansen, musikken, fortællingen – har altid haft fællesskabet i centrum. Spillemanden, musikeren, spiller så danserne har noget at danse til. Sangeren og fortælleren synger enten til dans eller til at lytte til, og bidrager til samværet med sin sang eller fortælling. Tilhørerne bidrager med omkvæd eller tilråb og lidt efter er det en anden sanger eller fortæller, der byder ind. 

14. maj 2024
Foto: SDL

Sorø Internationale Musikfestival – bestil billetter nu

I juli begynder endnu en pragtfuld sæson for Sorø Internationale Musikfestival. Frem til september kan I opleve 10 koncerter, hvor den klassiske musik er i højsædet. Først på programmet er den festlige komponistaften med Poul Ruders og Rudersdal Kammersolister – der er Poul Ruders 75-års fødselsdagskoncert. Herefter følger en perlerække af koncerter med musikere fra hele verdenen, kulminerende i finalekoncerten med Chorus Soranus og Faurés Requiem.
Sorø Klosterkirke, som er en privat kirke ejet af Stiftelsen Sorø Akademi, danner rammen om langt de fleste af koncerterne. Rummet er stort, både akustisk med stor efterklang og rummeligt, så der er plads til mange musikere og publikummer. Det giver en bred palette af muligheder.

14. maj 2024
Lær at overnatte i naturen

Lær at overnatte i naturen

Er du glad for naturen og vil du lære at overnatte i den? Eller er du allerede en habil natur-sover?
Så kom med til en hyggelig overnatning, hvor du lærer at lave mad over bål og om overnatning i naturen imens fugle synger, blomsterne blomstrer og bålet bluser.
Den 19. maj kl. 15 til den 20. maj kl. 10 hos Faery Meadows, Frømosevej 8, 4173 Fjenneslev.

13. maj 2024
Foto: SDL

Plantefestival i Alstedgaardhaven

Alstedgaardhaven åbner havelågen, lige nu er foråret kommet med et brag, masser af blomster, dufte og travlhed med at få sået.
Der er mulighed for at købe kaffe og kage.
Hele indtægten fra salg i kaffebaren går til Røde Kors i Ukraine.

13. maj 2024
Libanesisk fest på Torvet

Libanesisk fest på Torvet

Hvis du undrede dig over det store hvide telt ved Torvet i Sorø den 12. maj, så var det World Libanese Culture Union, der i samarbejde med Valencia havde indbudt til åbningsceremonien for “Lebanese Day in Denmark”. Her blev den libanesiske kultur fejret, med lækre libanesiske livretter på buffeten. I den danske delegation deltog bl.a. Borgmester Gert Jørgensen og rektor for Sorø Akademi, Kristian Jakobsen, og festlighederne begyndte med afsyngelse af den danske nationalsang efterfulgt af den libanesiske.
Den libanesiske kultur er en af ​​de mest forskelligartede kulturer i den arabiske region, gennem tiden påvirket af så forskellige folk som fønikere, assyrere, romere, osmannere, grækere, persere, arabere og franskmænd. Landet har kystlinje til Middelhavet, og gastronomien er derfor dækket ind under begrebet middelhavskost. Her finder man en overflod af plantebaserede fødevarer som bælgfrugter, fuldkorn, grøntsager og krydderurter, ikke mindst persille i retten tabouleh – bulgursalaten.

12. maj 2024
Kunst i Pinsen 2024

Kunst i Pinsen 2024

Traditionen tro slår en mangfoldighed af udstillingssteder dørene op for alle kunstinteresserede i pinsedagene, den 18.-20. maj kl. 10-16. Såvel professionelle som amatører udstiller deres værker i værksteder, gallerier og private hjem overalt på Midt- og Vestsjælland og giver på den måde et helt særligt indblik i en masse kreative processer.

12. maj 2024
Modtager du vores nyhedsbrev?

Modtager du vores nyhedsbrev?

Byportalen Dit Sorø sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til redaktionen med emnet “tilmeld nyhedsbrev”.

11. maj 2024
Kære Monet

Kære Monet

I rækken af kunstbøger, som begyndte med Vincent van Gogh, Renoir og Cezanne, er den fjerde bog på vej. Den udkommer fra forlaget Mellemgaard med titlen “Kære Monet” og beskriver i stærke følelser forfatterens opfattelse af maleren og hans store kunst. Senere på sommeren følger den femte kunstbog fra Sorø-forfatteren Jørgen Løvgret, nemlig “Kære Picasso.”

11. maj 2024
Katrine Schmidt med band

Katrine Schmidt med band

Når sangerinden Katrine Schmidt træder frem på scenen, indtager hun rummet med sin ydmyge person og indfølende, smukke vokal. Stemningen af noget ganske særligt sættes med det samme.
Fredag den 24. maj kl. 20 giver Katrine Schmidt med band koncert i Kulturcafé Ludvig.

11. maj 2024
ÆllebælleMAJfortælle

ÆllebælleMAJfortælle

Bibliotekerne i Midt- og Vestsjælland har i flere år samarbejdet om en litteratur- og læseindsats for de mindste børn. Det betyder blandt andet, at der hvert år i maj i uge 20 bliver afholdt en læsefestival ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af kommunerne Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg, Lejre og Odsherred.
Målet er at sikre, at børn, deres dagtilbud og deres familier møder litteraturen helt fra start.

11. maj 2024
Det er potentielt livsfarligt for andre trafikanter, når der bliver tabt genstande på vejene. Foto: Vejdirektoratet

Det er højsæson for at tabe cykler, haveaffald og papkasser på vejene

I sommerhalvåret ved Vejdirektoratet af erfaring, at der venter et stort arbejde med at fjerne tabte genstande fra vejene. Mange sjusker med at fastspænde gods på trailere og lad, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til at tjekke traileren eller cykelstativet en ekstra gang.

11. maj 2024
Hyggelig strikkecafé

Hyggelig strikkecafé

Garn på hjul kommer forbi til en hyggelig strikkecafé hos Skotte & Stentoft onsdag d. 15. maj kl. 17.30 til 21.00.
Om du er erfaren eller ny ud i strikkeriet, er du meget velkommen. Naturligvis også, hvis du hækler eller broderer.
Ta’ din veninde, søster, mor, kollega eller nabo med.

10. maj 2024
Foredrag om ”Det hele menneske”

Foredrag om ”Det hele menneske”

Oliver Hendricks er daglig leder af det nye gigthospital i Sønderborg, og i 2021 blev han udnævnt til professor i reumatologi. Oliver er utrolig afholdt af sine patienter, og han giver aldrig op uanset hvor kompliceret og vanskeligt et patientforløb han står over for.
Den 15. maj kommer han til Holbergskolen i Dianalund.

10. maj 2024