Professor i reumatologi Oliver Hendricks holder foredrag om ”Det hele menneske”. Det sker den 15. maj 2024 kl. 19-21 i multisalen på Holbergskolen Sømosevej 50 Dianalund.

Sundhedsvæsenet er opdelt, men det er vi mennesker ikke. Om du sover godt eller har smerter, kan have indflydelse på din kroniske sygdom. Derfor giver det god mening at se på helheden – og på, hvad der er vigtigt for den enkelte. Det gør man i rehabilitering hvor forskellige fagpersoner arbejder sammen om at skabe et godt og koordineret forløb tilpasset dig og dine mål.

Oliver Hendricks er daglig leder af det nye gigthospital i Sønderborg, og i 2021 blev han udnævnt til professor i reumatologi. Oliver er utrolig afholdt af sine patienter, og han giver aldrig op uanset hvor kompliceret og vanskeligt et patientforløb han står over for.

Praktisk:
Foredraget varer ca. 2 timer.
Der bliver mulighed for god dialog.

Foredraget er arrangeret af Gigtforeningens Vestsjællandskreds. 

Tilmeld dig her