Få del i midler til trængt natur gennem Naturpuljen
Interessegrupper som lokalråd, grundejerforeninger, borgerforeninger, skoler og daginstitutioner kan snart ansøge om midler til netop deres biodiversitetsfremmende projekt fra Naturpuljen. Puljen har i 2024 200.000 kr. at uddele. Sorø Kommune indleder ansøgningsprocessen med oplæg og workshops om biodiversitet.
Som kickstart til ansøgningsprocessen afholder Sorø Kommune i samarbejde med Kongskilde Naturcenter fire workshops rundt om i kommunen, hvor alle kan deltage uden tilmelding.