Loop Fitness og GF Forsikring har fundet sammen om et formiddagsarrangement i Loop Fitness fredag d. 3. maj kl. 08.30 – 12.00.

Her har alle mulighed for at komme forbi og høre om GF forsikring og Loop Fitness.

Der vil være mulighed for at se centret, prøve træningen og hygge i centrets cafe område med frugt og kaffe og der er mulighed for at møde medarbejderne fra det lokale GF kontor og eventuelt booke aftaler om et forsikringstjek.

På dagen vil der være konkurrencer hvor der er mulighed for at vinde gratis træning i Loop Fitness og træningstøj.

De 2 aktører har begge samarbejdsaftaler med de 2 store foreninger Diabetesforeningen og Ældresagen, og giver rabat og andre fordele til medlemmer af disse foreninger.

At kombinere træning i Loop Fitness og forsikring giver rigtig god mening.

Centerleder Pia Skødt fra Loop Fitness Sorø mener at ved træne kroppen gennem hele livet er en forsikring i sig selv om at have et godt helbred, øget overskud i hverdagen og undgå skader.

Loop Fitness tilbyder træning helt ned til 7 år, og Pia Skødt fortæller at det er vigtigt at man senest fra 40-årsalderen giver sig i kast med styrketræning for at bevare kroppens muskelmasse.

Afdelingschef Charlotte Wiik fra GF-forsikring fortæller at mange glemmer at være tilstrækkeligt forsikret eller måske ikke er opmærksom på at det er en god ide at få gennemgået sine forsikringsaftaler en gang imellem.

Charlotte tager på dagen et par af sine medarbejdere fra det lokale GF-kontor med til Loop Fitness, så der er god mulighed for at få en snak om GF-forsikring.

De 2 aktører ønsker med arrangementet at skabe liv i bymidten, gøre opmærksom på de lokale virksomheder og håber at se mange lokale på dagen.

 

Hent flyer