Samtaleaften om venskab på Sorø Bibliotek
Gennem det seneste halvandet år med coronanedlukning er mange mennesker blevet mere opmærksomme på, hvad vores relationer betyder for os i hverdagen. Nogle har oplevet ensomhed og har måske mistet venskaber, andre har knyttet nye relationer eller fået bedre tid til gamle venner. Nu kan du møde forfatterne til bogen Venskabets kunst (Byens Forlag, 2020), Stine Rusbjerg Guldager og Signe Foersom til en samtaleaften om venskab på Sorø Bibliotek.