Demokratiet bliver mindre
“Under den forholdsvis uskyldige titel ‘Sorø Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ’ sniges der efter Enhedslistens opfattelse endnu en begrænsning af demokratiet ind i den måde, Sorø Kommune styres på. Med vedtagelsen bliver de overordnede politikker, der beskriver styringsmåderne, fremover godkendt i Økonomiudvalget og ikke i Byrådet. Beslutningen vil gøre det vanskeligere for borgerne at følge begrundelserne for politiske omprioriteringer, idet drøftelserne i fag- og økonomiudvalg foregår bag lukkede døre”, skriver Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.