Affaldssortering i børnehøjde
I Daginstitutionen Grønnegården på Frederiksberg i Sorø lærer børnene at sortere affald. Og at sortere det korrekt. Institutionens nye affaldssortering, som er let tilgængelig og sat i børnehøjde, har fået tildelt midler af Grønt Forum. Sorteringssystemet er en del af et tema for børnehavebørnene om affald som ressource.
”Børnene er blevet rigtig gode til at sortere deres affald,” fortæller Pia Falkenberg Larsen, der er naturansvarlig pædagog i Daginstitutionen Grønnegården. ”Vi har præsenteret det nye system til morgensamling i børnehaven, og derefter har vi løbende haft snakke med børnene om, hvordan man sorterer affaldet i de rigtige beholdere.”