Vejarbejdere på Sjælland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart
Vejarbejderne på Sjælland lever stadig med biler, der suser forbi i al for høj fart, og antallet af ulykker ved vejarbejder er stigende på landsplan. Derfor går Asfaltindustrien og 3F igen i luften med en kampagne, der skal sætte fokus på vejarbejde og skabe bedre trafikvaner. Danskerne vil blive mødt med budskabet “Pas på den jeg elsker” ved vejarbejder i hele landet.