Andre nyheder

Pressefoto

Livet, lykken, lyset og sangens mirakel

I forbindelse med Sorø Historiske Festival kan du opleve ”Ingemann-trioen” synge og spille et udvalg af Ingemanns sange i nye, men genkendelige fortolkninger. Og det lige her på søen på selveste Ingemannsdagen den 7. juli kl. 14.
Det sker hos Sorø Bådfart – Søgade, 4180 Sorø – påstigningssted er for enden af Søgade, hvor I finder landgangsbroen til Lille Claus.

14. juni 2024
Fællesspisning og intimkoncert (gratis) for psykisk sårbare og ensomme

Fællesspisning og intimkoncert (gratis) for psykisk sårbare og ensomme

Kom med SIND Ringsted-Sorø til gratis fællesspisning med lækker mad fra Café Tid og intimkoncert med musiker Joakim Lykke.
Søndag den 30. juni kl. 12 i Dianalund Borgerhus. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig nu og senest den 23. juni.
Joakim Lykke og SIND er gået sammen for at Joakims musik skal skabe forandring for psykisk sundhed. Joakim drager derfor landet rundt med sin musik, hvor målet er at skabe forandring for mennesker, der kæmper med psykisk sygdom. Han ønsker at give publikum og gæst en unik oplevelse, hvor nærvær og intimitet er i højsædet, hvor alt er skrællet væk, hvor det er en “nøgen” musiker der synger sine sange, på nært hold og i kraft af den intime afstand til publikum, har “noget på spil”.

13. juni 2024
Pressefoto

Børnekulturfestival bringer alle sanser i spil og fejrer Sorøs børnekulturliv

Der er godt nyt til børnefamilierne i Sorø Kommune. Børnekulturfestival i Sorø gentager sidste års succes, når festivalen løber af stablen lørdag d. 31. august i år. Sidste år fik mere end 600 børn, forældre og bedsteforældre Sorøs bymidte til at boble af liv, farver, fællessang og musik.
Programmet for dette års Børnekulturfestival rummer genkendelige indslag fra sidste år, men bringer også nye og spændende aktiviteter på banen i fællesskabets og kreativitetens ånd. Uanset alder.

13. juni 2024
Bæredygtighed for håndværkere

Bæredygtighed for håndværkere

Det kan være svært at tage de første skridt og komme i gang med et område, som ligger udenfor det, man som virksomhed er sat i verden for.
Sorø Erhverv inviterer til morgenmøde, hvor den lokale rådgivningsvirksomhed ESG4business vil guide håndværksvirksomheder til at komme i gang med CO2-regnskab og bæredygtighedsrapportering.

13. juni 2024
Foto: ABW

Størst er kærligheden

Hvad er den moderne kærlighed for en størrelse? Sorø Kunstmuseum er i anledning af Sorø Historiske Festival 1684-1862 vært for et talkshow, hvor et indsigtsfuldt panel bliver stillet over for forskellige dilemmaer.
Kom med til en fabelagtig aften, hvor den erfarne moderator Rasmus Birkerod tager jer med ud i kærlighedens væsen på en spændende og levende måde.

13. juni 2024
Pressefoto

Kærlighed i kunsten

Igen i år bidrager Sorø Kunstmuseum med arrangementer i forbindelse med Sorø Historiske Festival, der finder sted fra 1.-7. juli 2024.
Museet byder på to omvisninger med titlen “Kærlighed i kunsten”, da festivalens tema i år netop er kærlighed. På omvisningen følger vi kærligheden i kunsten fra Madonna-motiver i russiske ikoner til fædrelandskærligheden i guldalderen. Bestil billetter nu.

12. juni 2024
Foto: ADL

Uno-X og 7-Eleven fejrer naboskab i Sorø med tilbud på åbningsdag 

I slutningen af 2022 blev det meldt ud, at Uno-X ville overtage 57 servicestationer efter Reitan Convenience Danmarks aftale med DCC (Shell) udløb. Nu er Uno-X flyttet ind i Sorø, hvor bilister kan se frem til Uno-X’ gule farve sammen med 7-Eleven. Det sker, da Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Alleen 5 i Sorø.
Åbningen af den nye Uno-X station markeres med en åbningsdag torsdag den 13. juni hvor der mellem kl. 15-18 vil være en krones rabat på brændstof. Samtidig vil der være 50% på bilvask 14 dage frem, samt gratis kaffe i forbindelse med bilvask.

11. juni 2024
Politirapporten fra 2024-06-03

Politirapporten fra 2024-06-03

Fredag klokken 23.28 skete der et færdselsuheld på Kirkevej i Sorø. En bil med en 50-årig kvinde fra Slagelse ved rattet ramte et helleanlæg, og det medførte, at bilen tippede om på siden. Politi og redningsberedskab blev tilkaldt, og da kvinden kom ud af bilen, viste en alkometertest, at hun havde en promille, der var højere end 2. Derfor blev den 50-årige anholdt klokken 23.54 og sigtet for spirituskørsel og på grund af promillens størrelse blev den bil, hun var kørende i, beslaglagt på stedet.

11. juni 2024
Foto: ABW

Ta’ din hund med i haverne!

Søndag den 16. juni 2024 er det Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.

11. juni 2024
Byen fyldt med biler

Byen fyldt med biler

Mange tak til Vilma Kiss for en fin fotoserie af bilerne der ankommer til Sorø Grundlovsdag. 

10. juni 2024
Mona Bouidar. Foto: JTL

Et boost til velfærden

Det er en glædelig nyhed, at KL og regeringen har indgået den bedste økonomiaftale i meget lang tid, som bidrager med det største tilskud til kommunerne i 15 år. I alt får kommunerne 3.4 mia. ekstra. Det er dog endnu uvist hvor mange penge, der tilfalder Sorø kommune, skriver Mona Kelder Bouidar, medlem af Kommunalbestyrelse i Sorø kommune (A) og medlem af Børn og Undervisningsudvalget.

10. juni 2024
Anerkendt Næstved-kunstner udstiller i cafeen på Sorø Station

Anerkendt Næstved-kunstner udstiller i cafeen på Sorø Station

I cafeen Skotte & Stentoft er der nu mulighed for at sikre sig kunst af den anerkendte Næstved-kunstner Flemming Rønne.
Udstillingen starter søndag den 16.6 og løber til lørdag den 22.6. Udstillingen vil være tilgængelig i cafeens åbningstid. Der vil være fernisering søndag den 16.6. fra kl. 11 til 15, hvor nevøen Anders Rønne vil være til stede og fortælle om Flemming, hans liv og kunst.

10. juni 2024
En dejlig dag i Sorø

En dejlig dag i Sorø

Små og store biler, læder og limonade… Tusind tak til Claus Kunckel for skønne billeder fra Klassisk Køredag. 

10. juni 2024
Flotte krukker og bede

Flotte krukker og bede

Mangler du stadig at få plantet krukkerne til, så kig ud på Midtsjællands Planteskole.
De har i denne uge 20% rabat på alle sommerblomster.
Gælder 11/6-16/6, så længe lager haves.
De har også 50% rabat på H&G flydende gødning og et godt tilbud på bed-afgrænsning i træ.

10. juni 2024
Foto: SDL

Hastigheden sættes ned på Frederiksberg-strækning

Hastighedsgrænsen på Skælskørvej mellem baneviadukten og rundkørslen ved Liselund/Egesvinget bliver sat ned til 50 km/t. Det sker, når den nuværende skiltning med den øgede hastighedsgrænse på 60 km/t bliver fjernet i løbet af uge 24.

10. juni 2024