Politirapporten
En 35-årig mand fra Nørre Alslev blev søndag klokken 16.40 anholdt og sigtet for flere indbrud og biltyverier. Lørdag aften var der indbrud i to huse på Peter Damsvej i Sorø, hvor der blev stjålet biler. Søndag eftermiddag så vidner den ene af de stjålne biler i Sorø, og politiet blev tilkaldt. Den 35-årige blev herefter anholdt på stedet. Han er sigtet for to indbrud i Sorø og et på Gartnervænget i Fjenneslev.