Region Sjælland skal have ny psykiatridirektør
Efter at have viet over 34 år, og hvad der svarer til mere end halvdelen af sit liv, til det offentlige sundhedsvæsen, har 66-årige Michael Werchmeister valgt at stoppe 31. august i år som psykiatridirektør i Region Sjælland for at gå på pension. Den ledige stilling som psykiatridirektør vil blive slået op inden sommerferien.