Dine øjne udsættes for UV-stråler hver dag – også når det er gråvejr. Derfor er det ikke kun vigtigt, at dine solbriller er smarte. Dine glas skal først og fremmest beskytte dig 100% imod solens stråler, så du både kan passe på dine øjne og huden omkring øjnene. Med brilleglas fra ZEISS får du fuld UV-beskyttelse dagen lang.

Nyt Syn meddeler, at fuld UV-beskyttelse nu er standard i alle ZEISS brilleglas og kan nedsætte risikoen for:

● Øjensygdomme som f.eks. grå stær
● Celleforandringer i og omkring øjnene
● Rynker omkring øjnene

Uanset hvad vejret byder på, kan UV-strålingen være stærk og skade dine øjne. Solens stråler består af flere forskellige typer af stråler, heriblandt de ultraviolette stråler UVA, UVB og UVC – og det er vigtigt, at vi beskytter os imod dem. UV-stråler påvirker både vores hud og giver rynker og i nogle tilfælde hudkræft. Men de påvirker også vores øjne, idet UV-stråling slører øjets linse og spiller en betydelig rolle for udviklingen af grå stær.

Er du brillebruger, har du måske hørt, at almindelige brilleglas også beskytter mod UV-stråler. Det gør de også, men langt fra i det omfang, de burde. Det samme er tilfældet med briller med UV-filter. Her er du måske lidt bedre stillet, men UV-beskyttelse i briller er desværre ikke det samme som “fuld UV-beskyttelse”. Dette skyldes, at brilleglas i henhold til branchestandarderne kun behøver at beskytte mod UV-stråler med en bølgelængde op til 380 nanometer. Hele 40% af UV-strålingen i dagslys har dog netop en bølgelængde på 380-400 nanometer. Det vil sige, at mange briller i dag bliver solgt som briller, der yder fuld UV-beskyttelse – uden at gøre det.

Derfor skal du beskytte dine øjne mod solen

Hudkræft, grå stær, tidlig aldring af øjnene og huden omkring dem. Det er bare nogle af de risici, du udsætter dig for, når du ikke beskytter dine øjne tilstrækkeligt.

Øjet og dets omgivelser udgør en meget lille procentdel af hudens overflade. Alligevel rammer 5-10% af alle hudcancer-tilfælde faktisk lige præcis øjenlågene.

UV-strålerne påvirker også vores linser og spiller en stor rolle i udviklingen af blandt andet grå stær – en sygdom, der slører øjets linse og kan føre til blindhed, hvis det ikke behandles.

Kom ned og høre mere hos Nyt Syn i Holberg Arkaden.

Foto: ABW