Kongskilde Naturcenter fejrer 40 års jubilæum
I år fejres, at der har været naturformidling med udgangspunkt i Kongskilde i 40 år. Jubilæet markeres søndag d. 11. september kl. 10-15.30 i forbindelse med Naturens Dag. Sorøs viceborgmester Kasper Nygaard og Flemming Larsen fra Friluftsrådets bestyrelse er blandt deltagerne. Receptionen rundes af med naturcenterets egen version af hvidvin og pindemadder: friskpresset æblemost, pølser af vildtkød på bål, hjemmelavet tomatrelish og hjemmebagt brød.