For tiden er Holbergstuen på det gamle Hotel Postgaarden i Storgade ved at blive renoveret, og omdannes til lejligheder, mens stueetagen ud mod Storgade er forbeholdt erhverv. Den 1. oktober åbner en bogcafé.

Holbergstuen har sit navn efter Ludvig Holberg, som har spillet en enorm rolle for Sorø-området. Men det er en tilsnigelse, at han ligesom HC Andersen og BS Ingemann har været i stuen.

Holbergstuen er en smuk stue udført i barokstil. Forhuset på hotellet, hvor Holbergstuen er placeret, blev opført i 1760erne for Johan Adolph Foss. Holberg døde i 1754.

Du kan lære meget mere om Ludvig Holberg, hvis du besøger Tersløsegaard i Dianalund – Holbergs herregård og i dag museum.

Foto: ABW