Opslag fra vores partnere2

Credit: Le Niveau

Forkæl dig selv: All inclusive workshop i hjertet af Sorø

Der er lagt op til en sanselig og inspirerende søndag i Sorø, når Le Niveau inviterer til en eksklusiv workshop med fokus på æstetik, smag og kreativitet.

Søndag den 29. marts kl. 11.00–16.00 danner butikken på Storgade 38 rammen om et særligt event, hvor deltagerne kan koble af og fordybe sig i både design og nydelse.

18. marts 2026
Credit: Dit Sorø

Aktiviteter i anledning af 125 år

Lokalhistorisk forening i Dianalund fortsætter aktiviteterne i anledning af Dianalunds 125 års jubilæum.

Den 24. marts har foreningen generalforsamling. Den dag kan du altså stemme to gange, dels til Folketinget, dels til generalforsamlingen hvis du er medlem af foreningen!

Sæt også kryds i kalenderen den 19. marts – Poul Brøns fortæller om sin barndom i Dianalund og Atterup. Poul Brøns skabte Dianalund Centret og Skelbæklund og er uddannet metalarbejder hos ASA-lift

17. marts 2026
Credit: Nyt Syn Dianalund

Klart og afslappet syn – hele dagen

Hos Nyt Syn er fokus på at give kunderne et klart og behageligt syn i hverdagen. Med kvalitetsbrilleglas fra ZEISS får du en synsløsning, der er designet til at følge dig gennem hele dagen – uanset om du skifter mellem skærm, bog eller udsyn i det fjerne.

ZEISS-glassene er udviklet til at gøre overgangen mellem forskellige afstande glidende og ubesværet, så dine øjne belastes mindst muligt. Det giver en mere afslappet synsoplevelse – både på arbejde og i fritiden.

16. marts 2026
Pressefoto

Sorø Privatskole igangsætter stort byggeri

Sorø Privatskole tager til april første spadestik til et omfattende byggeri, der skal styrke både undervisningsmiljøer, fællesskab og kreative fag i de kommende år. Projektet omfatter opførelsen af to nye bygninger samt en totalrenovering af den nuværende klubbygning, som omdannes til et moderne musikhus. Byggeriet forventes at stå færdigt i december 2027.

13. marts 2026
pr

Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet

Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.

– I landdistrikterne over det meste af Danmark mærker man tydeligt konsekvenserne af, at udviklingen går den forkerte vej. Det ses bl.a. ved at skolerne er lukket en efter en, og det sætter gang i en negativ spiral, når børnefamilier vælger landsbyerne fra, fordi der ikke længere er en skole, siger formand Steffen Damsgaard.

12. marts 2026
Foto: ABW

Frivilligcenter Sorø inviterer til generalforsamling i Stenlille

Frivilligcenter Sorø inviterer medlemmerne til generalforsamling tirsdag den 14. april kl. 17.30–20.30 i Frivillighuset på Stationsvej 1 i Stenlille.

Her samles foreninger og frivillige fra hele kommunen for at gøre status over året, der er gået, og se frem mod det kommende arbejde med at styrke frivilligheden i Sorø Kommune.

11. marts 2026
Fotokredit: GrønBusiness

Fra venstre, bagerste række: Caspar Christensen (Kalundborgegnens Erhvervsråd), Laila Carlsen (Sorø Erhverv), Martin Kuehn (Hochschule Flensburg), Sina Hagge (Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde), Niklas Pandell (Sorø Erhverv), Kim Jana Johannsen (Wirtschaftsförderung Nordfriesland), Ines Rüttinger (KielRegion), Troels Larsen (Business Esbjerg), Ole Reinsborg (Business Esbjerg), Thorsten Liliental (Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde). Fra venstre, forreste række: Anja Kujawski (Wirtschaftsförderung Nordfriesland), Julia Voß og Rebecca Bährle Wunsch (DSN Connecting Knowledge, eksternt projectmanagement), Kari Kleine (Syddansk Universitet Sønderborg). Ikke på billedet: Prof. Dr. Marcus Brandenburg (Hochschule Flensburg) og Sophie Plautz (KielRegion).

GrønBusiness Future Day

“GrønBusiness Future Day – Værktøjer. Inspiration. Netværk” – under dette motto inviterede de otte partnerorganisationer i det dansk-tyske Interreg-projekt til afslutningsevent den 26. februar i Flensburgs lisezwei. Over 50 deltagere fra erhvervslivet, videnskaben, kommunerne og bæredygtighedsinitiativer tog imod invitationen og diskuterede sammen, hvordan bæredygtig transformation i det dansk-tyske grænseområde også kan lykkes i fremtiden. Knap tre år efter projektets start var signalet klart: Engagementet skal fortsætte.

Projektregionen GrønBusiness strækker sig fra den dansk-tyske nordsøkyst over Slesvig-Holsten og det sydlige Danmark til Sjælland. På dansk side er de tre erhvervsfremmeorganisationer Business Esbjerg, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Sorø Erhverv samt Syddansk Universitet Sønderborg involveret som projektpartnere

10. marts 2026
Michelle Birkballe - pressefoto

Oplev Michelle Birkballe

Fredag den 20. marts kl. 20 giver Michelle Birkballe koncert i Kulturcafé Ludvig.

Michelle Birkballe er Rock & Roll i sin reneste form. Hun skaber altid en autentisk og ærlig lyd, der rammer lige i hjertet.

9. marts 2026
Foto: Dit Sorø

Endelig er lyset vendt

En kold vinter er ovre, og det er blevet marts. Alle steder pibler det frem med vintergækker og erantis, og mon ikke snart anemonerne følger efter. Det er en særlig tid, med forventning i luften og følelsen af nye begyndelser. Også i Dianalund Kirker har de gang i nye tiltag, og et af dem er børnekirken som starter op på søndag, d. 8. marts kl. 14.00 i Tersløse kirke, hvor der er historiefortælling, med leg og sang. Kommer man i god tid, kan man blive malet som et dyr (ansigtsmaling). Man må også meget gerne tage et tøjdyr med.

6. marts 2026
Aya og tidstyvene kom til fest på Sorø Privatskole

Aya og tidstyvene kom til fest på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole holdt lørdag den 28. februar sin traditionsrige skolefest i Sorø Hallerne med ca. 1.000 deltagere.

Efter en årrække med teaterkoncerter har skolens musik- og performancehold for 7. 9. årgang igen taget fat på musicalgenren og opførte ”Aya og tidstyvene”, der er baseret på Michael Endes roman ”Momo”.

Musicalen handler om én af nutidens store udfordringer: Hvordan får vi mest ud af vores tid sammen.

5. marts 2026
Credit: EpsilonPlus/Dit Sorø

Værdifuld viden med EpsilonPlus’ miniseminarer

EpsilonPlus i Sorø tilbyder korte, målrettede miniseminarer for virksomheder, der gerne vil i gang med nye metoder, systemer og værktøjer – uden at skulle afsætte en hel dag.

Bag EpsilonPlus står Carsten Lund, en erfaren civilingeniør med speciale i sprøjtestøbning, procesoptimering, kvalitet og statistiske analyser. Han har mere end 20 års erfaring med Lean, Six Sigma og procesvalidering – og hjælper både små og store virksomheder med at gøre arbejdsgangene mere effektive og overskuelige.

Et miniseminar varer typisk 2–4 timer og tilpasses efter behov, så du og dine medarbejdere får svar på de spørgsmål, der betyder mest for jer.

4. marts 2026
Pressefoto

Brand og hærværk ved Frivilligcenter Sorø – men også stærk lokal opbakning

For cirka to uger siden blev Frivilligcenter Sorø ramt af en alvorlig hændelse med både brand og hærværk.

Der blev påsat brand i centerets kommende reparationsværksted, som holder til i det gamle træpakhus ved siden af Stenlille Station. Samtidig blev flere vinduer i selve frivillighuset – den gamle stationsbygning – knust.

Politiet efterforsker fortsat sagen, da der er tale om en påsat brand.

Frivilligcenter Sorø retter en stor tak til alle, der har vist støtte i en vanskelig tid – og understreger, at den lokale opbakning giver fornyet styrke til at fortsætte arbejdet.

3. marts 2026
Pressefoto

Flersproget vokalist og instrumentalist

Fredag den 13. marts kl. 20 giver Hechhi – The Sexican koncert i Kulturcafé Ludvig.

Mike Hecchi, tidligere frontmand og sangskriver i undergrundsbandet The Sexican, genopliver bandets musik i eget navn og nyt format efter bandets opløsning.
“Det her er kun begyndelsen på en ny æra,” siger Hecchi i meddelelsen om det kommende projekt.

28. februar 2026
Oplev Hamnet

Oplev Hamnet

Den 5. marts kl. 14 .00 er der Danmarkspremiere på den engelske film om Hamnet i Senior Biografen i Victoria Teatret. Vi kender ham bedre som Hamlet, men oprindeligt hed han altså Hamnet.

Senior Biografen er et samarbejde mellem Ældresagen i Sorø, Dianalund-Stenlille, Fuglebjerg og Onsdagsklubben i Sorø og Victoria Teatret.

I kan glæde jer til en helt utrolig film om kærlighed og tab, og handler om, hvad der inspirerede til skabelsen af Shakespeares tidløse mesterværk Hamlet.

27. februar 2026
Drengekorstævne i Sorø: Kom og syng med

Drengekorstævne i Sorø: Kom og syng med

Lørdag den 7. marts 2026 kl. 09.45 inviteres alle sangglade drenge fra 0. til 3. klasse til et festligt og inspirerende drengekorstævne.

Arrangementet er gratis at deltage i, og alle drenge i målgruppen er velkomne – uanset om de har sunget i kor før eller bare har lyst til at prøve kræfter med sang og fællesskab for første gang.

27. februar 2026