Populært crossløb kommer til Nørager Gods i Ruds Vedby
Løbere får igen mulighed for at skifte asfalten ud med smuk natur, skovens ro, grusstier, mudrede udfordringer og muligvis sneklædte landskaber, når det populære crossløb finder sted lørdag d. 2. marts 2024 i Ruds Vedby. Løbet byder på en unik løbeoplevelse gennem området ved Nørager Gods, der åbner op for al sin pragt.