Børnekulturfestival bringer alle sanser i spil og fejrer Sorøs børnekulturliv
Der er godt nyt til børnefamilierne i Sorø Kommune. Børnekulturfestival i Sorø gentager sidste års succes, når festivalen løber af stablen lørdag d. 31. august i år. Sidste år fik mere end 600 børn, forældre og bedsteforældre Sorøs bymidte til at boble af liv, farver, fællessang og musik.
Programmet for dette års Børnekulturfestival rummer genkendelige indslag fra sidste år, men bringer også nye og spændende aktiviteter på banen i fællesskabets og kreativitetens ånd. Uanset alder.