Smukke biler
Peter Elling-Jordt er manden bag disse pragtfulde billeder fra Klassisk Køredag i onsdags. Mange tak for at dele dem med os alle!
Peter Elling-Jordt er manden bag disse pragtfulde billeder fra Klassisk Køredag i onsdags. Mange tak for at dele dem med os alle!
Byportalen Dit Sorø sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til redaktionen med emnet “tilmeld nyhedsbrev”.
Fra lørdag 8. juni og frem til torsdag 20. juni bliver der udført vejarbejde på en ca. 3 kilometer lang strækning på rute 57 mellem Stenlille til Stenmagle på Midtsjælland.
På hverdage vil arbejdet blive udført i aften- og nattetimerne mellem kl. 18.00 og 5.00, mens det i weekenderne ligger i dagtimerne fra kl. 6.00 til 18.00.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt på vejen, der også er kendt som Sorøvej, er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Regnen stoppede og solen strålede, da de mange fine biler ankom til Sorø på Grundlovsdag.
Så mange flotte veteranbiler og så mange glade mennesker, mens byens butikker var klar med gode tilbud.
Årets tema for Historisk Festival er ’Kærlighed’ og historiker Helge Torm, som normalt guider for Bykontoret, har mange historier at fortælle; både lykkelige og ulykkelige.
Kom med på særlig byvandring, hvor der bliver fortalt om kærlighedsforhold i tidligere tider med relation til bestemte steder i Sorø By.
Fredag klokken 23.28 skete der et færdselsuheld på Kirkevej i Sorø. En bil med en 50-årig kvinde fra Slagelse ved rattet ramte et helleanlæg, og det medførte, at bilen tippede om på siden. Politi og redningsberedskab blev tilkaldt, og da kvinden kom ud af bilen, viste en alkometertest, at hun havde en promille, der var højere end 2. Derfor blev den 50-årige anholdt klokken 23.54 og sigtet for spirituskørsel og på grund af promillens størrelse blev den bil, hun var kørende i, beslaglagt på stedet.
Der er fart på fjernvarmen, og turen er kommet til ’etape 2’.
Hvis du endnu ikke har fjernvarme og bor i den nordlige del af Sorø, så er det nu tid til, at du skal tilmelde dig.
Tilmeldingsfristen for etape 2 er den 1. november 2024. Du kan tilmelde dig på Sorø Fjernvarmes hjemmeside affaldplus.dk/tilmeld-fjernvarme
Sy & Rens inviterer til krea-weekend lørdag og søndag, hvor der er masser af sommertilbud, strik i haven, lodtrækning og kaffe på kanden.
Vejrguderne er ikke helt med os, men haven står til rådighed, så fat dit hækle-strikketøj og tag bare madpakken med. Sy & Rens er vært for kaffe og drikkevarer.
En varm striktrøje er nok også en god ide. Kik ind når det passer dig.
Kom til online intromøde om Sorø Kommunes nye tilbud ’Forældrepiloterne’. Tilbuddet henvender sig til forældre til børn i alderen 3-5 år, der er udfordret med uro, opmærksomhed eller impulsivitet, og som ønsker støtte til bedre at kunne håndtere deres barns udfordringer.
Torsdag den 20. juni kl. 17-18:30 inviterer Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning til gratis, online informationsmøde for alle interesserede.
Signe og Mikkel, to psykologer fra PPR, fortæller om Forældrepiloterne og om, hvem der kunne have gavn af at deltage i forløbet for at opnå en positiv forandring for både barn og forældre.
DH Slagelse, DH Sorø og SIND Ringsted-Sorø sætter fokus på psykisk sårbarhed og inviterer til foredrag med Anne Skov Jensen og fortællekoncert med ME AND MARIA den 22. juni kl. 14-17.
Anne vil i sit oplæg, bl.a. med eksempler fra sin hverdag, bevæge sig ind i autismekernen og beskrive sine oplevelser set indefra i forhold til det sociale, det sansemæssige, kommunikation og de eksekutive funktioner. Hun vil også berøre behovet for forudsigelighed og ikke mindst, hvordan man med forskellige strategier kan gøre hverdagen lidt nemmere. Sammen med Peter Lund Madsen har hun holdt foredrag og hun modtog for nyligt Autismeprisen 2024.
Johs. Clausen Sorø er klar til en festlig dag i byen på onsdag. De har 20% rabat i hele butikken, og du kan spare 50% på tilbudsstativerne!
Onsdag den 29. maj startede arbejdsdagen lidt anderledes end normalt for Marie Sif Spang Lynggaard, der er 4. års lærling hos Frisør AcaPella i Sorø. Hun blev nemlig overrasket med overrækkelsen af Sorø Erhvervs Elev- og Lærlingepris.
Bettina Nielsen, som ejer Frisør AcaPella, skriver bl.a. i sin nominering af Marie: ”Marie er en meget dedikeret pige til sit fag og elsker at have med mennesker at gøre, Marie bliver efter endt læretid til august hos frisør AcaPella som assistent.”
Humøret strålede i kap med solen hos Sorø Rotary Klub i lørdags, hvor 459 glade mennesker havde fået startnummer på trøjen til Sorø Byløb.
Det er lige under rekorden på 466, fortæller løbsansvarlig Margit Nielsen. Overskuddet landede på ca. 70.000 kr., der sammen med de seneste to års indsamling, går til en ny lege- og bevægelsesplads ved Sorø Hallen.
Alle der deltog skal have stor tak. Vi siger også tusind tak til Søren Hvid for billederne.
Her i årets første sommermåned fejres igen en række kolleger, som igennem mange år har været med til at gøre Hørkram til dét, det er i dag.
Denne gang fejrer de hele syv kolleger fra deres afdelinger i både Sorø og Aarhus.
Et stort tillykke og tak til
Preben Kristensen (Administrerende direktør) – 35 års jubilæum
Niels Jørgensen (Chauffør, Sorø) – 10 års jubilæum
Ruben Hallenberg Kristensen (Lager, Sorø) – 10 års jubilæum
Jane Johansen (Kødopskæring, Sorø) – 10 års jubilæum
Tina Schøler Jalum (Salgskontor, Aarhus) – 30 års jubilæum
Birthe E. Fogh Rasmussen (Salgskontor, Aarhus) 30 års jubilæum
Rune Busch (Lager, Aarhus) 10 års jubilæum
Meny Sorø søger nye friske unge medarbejdere til vareopfyldning og kasse-ekspeditioner. Så står du og mangler et sommerferiejob, skal du sende en kort ansøgning til 450700.bc@meny.dk
Det er underordnet om du er over eller under 18. Dog gerne fyldt 16.