Jernbanen får et ansigtsløft i sommermånederne
Banedanmark er i gang med en historisk opgradering af det nationale jernbanenet og arbejder i den forbindelse på flere anlægsprojekter over sommeren 2022, så jernbanen også i fremtiden er et attraktivt transportvalg. Det betyder ændringer i togtrafikken i hele landet over sommeren. På strækningen mellem Roskilde og Ringsted bliver godt 57 km skinner og svelle udskiftet. Det store arbejde giver reduceret trafik på strækningen i løbet af forårsweekenderne og fra den 3. juli frem til den 16. juli.