Fredag den 30. november klokken 20 giver The Islanders koncert på Kulturcafé Ludvig. Og det bliver for fulde huse, for koncerten er netop blevet udsolgt.

Og publikum har noget at se frem til! For det bliver en helt speciel aften med ægte skotsk folkemusik krydret med en whisky-smagning af de ædle skotske dråber.

The Islanders er kendt for at levere skotsk folkemusik, når det er bedst. Og på denne specielle aften vil der på Ludvig være hyggelig pubstemning med inciterende folkemusik og en smagning af forskellige skotske whiskyer. Bandet vil fortælle om whiskyerne og kombinere dem med lokal folkemusik fra forskellige egne af Skotland.

Foto: Kulturcafé Ludvig