MetHe bringer ud
MetHe begrænser åbningstiderne, men varerne er flyttet uden for døren, og det er muligt at bestille varer via Facebooksiden. Hvis du køber for over 300 kr., er der fragtfri levering indenfor bygrænsen.
MetHe begrænser åbningstiderne, men varerne er flyttet uden for døren, og det er muligt at bestille varer via Facebooksiden. Hvis du køber for over 300 kr., er der fragtfri levering indenfor bygrænsen.
Tersløsegaards sommerprogram rammes af en aflysning, fordi skuespillerne ikke kan mødes og indøve de planlagte komedier. Medmindre epidemien og de tilhørende restriktioner løber helt løbsk, vil det øvrige program blive gennemført. Museet og haven holdes åben kl. 12-17.
Der er mange frivillige, som gerne vil gøre en forskel for andre. Hvis du er i tvivl, om du også kan få hjælp, så hold dig ikke tilbage – tilbuddene er for alle, der har udfordringer pga. corona-epidemien. Kontakt Frivilligcentret på mail: info@frivilligcenter-soroe.dk eller på telefon: 29417092 / 51359276.
“Vi har naturligvis aflyst alle korprøver i disse uger, men det skal ikke forhindre os i at synge hjemmefra,” udtaler Kristine Vad, der er korets dirigent. Lige nu foregår indstuderingen af værkerne individuelt og hjemmefra med øvefiler, men det kræver noget at holde stemmerne ved lige, og det er svært at synge i kor, når man ikke kan synge sammen.
Charterture og leje af Lille Claus er først mulig igen fra 16. maj 2020, hvor de samtidig forventer at begynde rutesejladsen på Sorø sø. Allerede betalte ture refunderes ved henvendelse til Bykontoret i Sorø. “Bådfarten ønsker med disse tiltag at følge myndighedernes anbefalinger for at værne om vores gæster og personale. Vi håber på jeres forståelse for disse tiltag,” skriver foreningen i en pressemeddelelse. “Pas godt på jer selv indtil vi ses igen.”
Soraya Hudpleje holder klinikken corona-lukket til og med 31/3, men mangler du produkter, så ring og få dem tilsendt portofrit. “Jeg kommer til at savne jer,” skriver Helle Jensen. “Pas på jer selv og hinanden. Vi ses snart igen.”
På baggrund af den helt ekstraordinære situation der har ramt Danmark, lukker Comwell midlertidigt over halvdelen af deres i alt 15 danske hoteller ned, bl.a. Comwell Sorø. ”Situationen har ramt vores branche hårdt, og vi vil gøre alt for at holde hånden under vores medarbejdere. Men vi kommer til at tilpasse vores organisation,” siger koncernchef, Peter Schelde, om beslutningen. Den midlertidige lukning sker foreløbig frem til tirsdag den 31. marts kl. 10. Gæster, der har booket ophold eller møde, bliver kontaktet af Comwell.
Sorø Kurer insisterer på at holde hjulene i gang og står som sædvanlig klar til at levere professionelle transportløsninger, nu med ekstra fokus på hygiejne og afstand. Hvis du som borger i Sorø Kommune er ramt af karantænen eller anden Corona-relateret mangel på bevægelsesfrihed, kan du blive hjulpet på helt særlige og sikre vilkår – læs mere her.
Kragerup Gods imødekommer en stor efterspørgsel på udendørs sjov og god motion for hele familien. Deres udendørs fitnesscenter åbner 19. marts kl. 10-16. De følger alle retningslinjer, styrer antallet af gæster ved bookning og sørger for at vand, sæbe og håndsprit er tilgængeligt før, under og efter.
Der er endnu godt fire måneder til Sorø Jazzfestivalen, som nu lægger samtlige aftalte koncerter frem til offentliggørelse: De foreløbig 13 arrangementer, der er bundet i kontrakter med musikerne og aftaler med spillestederne. Der er tale om koncerter, der forlængst (mange allerede sidste år) er færdigforhandlede og underskrevne. Sådanne aftaler kan normalt ikke annulleres uden tunge økonomiske konsekvenser.
Kulturcafé Ludvig holder som alle andre kulturinstitutioner lukket så længe Statsministeriet beder os om at gøre det, oplyser koncerthuset i en pressemeddelelse. Heldigvis har de kunstnere, som vi har aftalt koncerter med været yderst samarbejdsvillige og vi har hurtigt fået lavet nye aftaler. Det betyder, at i stedet for at aflyse koncerter, bliver de flyttet til efterårsprogrammet.
Pedersborg Gymnastik- & Idrætsforening har lukket ned for alle aktiviteter pr. 12. marts. Det gælder al træning i badminton, gymnastik og motionsløb. Også gymnastikopvisningen d. 28. marts er aflyst.
Grundet den særlige situation tilbyder Birkemosehus ved Sorø strikkekits og opskrifter sendt til døren fragtfrit. Er du en af dem, der har mere tid til at strikke nu her, så mail eller ring og Anne sender forslag til opskrifter. Gårdbutikkens øvrige produkter sendes også fragtfrit v. køb over 400 kr.
Frivilligcenter Sorø fortsætter sit arbejde med rådgivning, informationer mv, men de arbejder nu hver især hjemme. De træffes kun på telefon og mail. Alle er naturligvis velkomne til at ringe. Al anden aktivitet aflyses eller flyttes, og foreninger opfordres til at gøre det samme.
Statsministerens udmelding om, at danske skoler skal lukke for al undervisning fra mandag den 16. marts for at begrænse spredning af coronavirus, satte allerede torsdag sit tydelige præg på Sorø Privatskole, hvor blot 15 procent af skolens elever var mødt til undervisning.