Apropos Bardarbungas nye udbrud byder Foreningen Norden-Sorø på et billedforedrag v/vulkaneksperten Henning Andersen: Vulkaner før og nu. Det sker torsdag den 30. oktober kl. 19.30 i Sorø Sognegård.

Henning Andersens vulkaninteresse begyndte, da han som dreng læste Jules Vernes “Rejsen til Jordens indre”. Efter skolen blev han uddannet som boghandler, besøgte i en ferie Italien med vulkanerne Vesuv og Etna – og senere også Island. Han begyndte i 1968 at arbejde som rejseleder med det hovedformål at komme ud i verden og studere vulkaner. Han har siden rejst rundt på kloden og brugt formuer på at se på vulkaner. Han har skrevet bl.a. en anerkendt bog om Vesuv.

H. Andersen vil fortælle om vulkanernes hemmeligheder, hvorfor mennesker bor ved dem, men også om kontrasten ved disse ødelæggende og skabende kræfter, som vulkanerne repræsenterer.

vulkan