Af Bo Mouritzen, Medlem af kommunalbestyrelsen – Enhedslisten i Sorø

Folketinget vedtog i 2019, at Børn og Undervisnings Udvalget hvert år skal vedtage ”måltal” for overgange til gymnasiale uddannelser og til erhvervsuddannelser.

Måltallene viser i højere grad end noget andet, at der finder en detailstyring sted, som bedst kan betegnes som noget pjat, men som desværre også kan være skadelig for den enkelte unge.

Formålet med måltallene er i det her tilfælde at få flere til at fravælge gymnasiet og i stedet til vælge en faglig uddannelse.

Men tallene, der vedtages, er så tilfældige, at de lige så godt kunne være resultatet af et terningekast og tager ikke udgangspunkt i det eneste, der burde være interessante og relevant, nemlig hvad ønsker den enkelte unge sig.

Men måltallene kan også være skadelige, fordi de gør, at vi ikke ser på de problemstillinger, hvor der reelt er behov for en indsats. Det handler især om frafald og omvalg.
Frafald kan være et problem, hvis den enkelte unge ikke kommer i gang igen, mens omvalg både kan være et problem, hvis det handler om unge der blot ”sejler rundt i systemet”, men så sandeligt også positivt, hvis det er unge der prøver sig selv af, mens de forsøger at finde ud af hvad deres drøm for de kommende år måtte være

Det kan i det hele taget være, at den enkelte unge er i gang med en modningsproces, i den forbindelse kan det være udmærket at gennemføre en gymnasie klasse, så er det muligt at valget efterfølgende bliver at søge en faglig uddannelse.

Problemet med måltal er, at det kan medfører at vejlederne, der skal rådgive den enkelte unge, kan komme til at tale gymnasiet ned og det er ikke hensigtsmæssigt.

Problemet med måltal er også, at de kan skabe et fokus med alt for mange blinde vinkler.
I Enhedslisten er vi bekymrede over, om der er et tilstrækkeligt fokus på især etnisk danske drenge. Ikke bare i Sorø men generelt. Der har i mange år været et fokus på kvinder og på personer med anden etnisk baggrund. For eksempel når det handler om at få kvinder ind på naturfag mv. Men der laves intet eller meget, meget lidt i forhold til drengegruppen.

I England har der i flere år været en proces, hvor etnisk engelske drenge – især fra familier med lav eller ingen uddannelse – blev tabt i uddannelsessystemet. Den udvikling ser vi nu også i Danmark.

Renset for socio-økonomiske faktorer så var andelen af unge med indvandrer baggrund, der tog en videregående uddannelse næsten 60 %, for etniske danskere næsten 50 %. For unge indvandrer drenge lige over 50 % for etnisk danske drenge lige over 40 %.

Desværre passer tallene ikke ind i den politiske dagsorden om, at det er indvandrere og flygtninge der er et problem.
Men hvis man vil tiltrække folk til uddannelser, så skal vi i stedet se på løn og arbejdsforhold, samt om vi har de rammer, der skal til for den enkelte unge

Foto: ABW
Del på sociale medier