AFLYST PGA CORONA

Kom og syng med Jeannet Ulrikkeholm i Fjenneslev Kirke torsdag 19. marts kl. 19.00.

I løbet af dette musikalske foredrag synger og fortæller Jeannet Ulrikkeholm. Hun akkompagnerer på guitar, cello og lut. Der er både franske og danske sange på programmet.

Jeannet leder deltagerne på en rejse fra middelalderen og op til moderne tider. Der er kærlighedssange, fredssange, fædrelandssange, historiske sange og forårssange. Jeannet fortæller om digterne, der har skrevet teksterne, så man får lidt ny viden om sange af f.eks Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Tove Ditlevsen og Jeppe Aakjær.

Fransk er et smukt sprog, men smukkest når det synges og deltagerne vil også blive præsenteret for en perlerække af Edith Piafs sange. De fleste kender “La vie en rose” og “Hymne til kærligheden”, men hvad betyder sangene egentlig? Og hvad har de at sige mennesker i dag?

Mød op til et lærerigt og festligt arrangement, hvor man får stof til eftertanke. Arrangementet er gratis.

Jeannet Ulrikkeholm er cand.mag. og tidligere universitetslærer. Hun har skrevet bøger og udgivet CDer. Hun optræder i hele landet – både som sanger, musiker og foredragsholder.

For mere information klik her.

Jeannet Ulrikkeholm. Pressefoto.

 

Del på sociale medier