Blandt 17 koncerter i sidste uge af juli er der fine chancer for at lytte til nogle af Danmarks bedste saxofonister. Se hele Sorø Jazzfestivalprogrammet her.

Claus Waidtløw. Foto: Soroejazz.dk

Saxofonen er om noget et hovedinstrument i jazzmusikken. Mellem mange tilbud på den kommende Sorø Jazzfestival i dagene 23.-30. juli kommer flere af landets bedste udøvere af netop sax’en og spiller.

Onsdag aften den 26. juli kan den kun 20-årige Oilly Wallace høres med sin altsaxofon på Café Tre Konger. Han er et bemærkelsesværdigt stortalent, der allerede har debuteret på scenen i københavnske Montmartre og udsendt sit første album ”Easy Living”.

Fredag aften den 28. juli er det tenorsaxofonisten Jesper Løvdal, der kommer til Kulturcafé Ludvig for at spille groove jazz for fuld udblæsning sammen med en hammondorgeltrio.

Og lørdag den 29 juli får Café Tre Konger besøg af den højt priste veteran Claus Waidtløw, som på sin tenorsax vil spille lækkert susende triojazz til en frokostkoncert.

Jesper Løvdal. Foto: Soroejazz.dk
Oilly Wallace. Foto: Soroejazz.dk

 

Her er de tre nævnte koncerter:

Onsdag 26. juli kl. 19.00
Birgitte Soojin Kvartet: Birgitte Soojin, vokal, Oilly Wallace, sax, Johannes Wamberg, guitar, og Ida Hvid, bas.
Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø
Entré: 100 kr. eller 260 kr. incl. menu (fra kl. 17.30) med fiskeroulade og oksesteg.
Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk

Fredag 28. juli kl. 20.00
Groove Elation + Jesper Løvdal: Mads Søndergaard, hammondorgel, Morten Hæsum, trommer, Jakob Frandsen, guitar, og Jesper Løvdal, tenorsaxofon
KULTURCAFÉ LUDVIG, Ingemannsvej 5, 4180 Sorø
Entré: 125 kr.
Reservation: ticketmaster.dk eller Sorø Bykontor, Storgade 7, 4180 Sorø

Lørdag 29. juli kl. 13.00
Anders Provis Trio: Claus Waidtløw, tenorsax, Klaus Nørgaard, bas, og Anders Provis, trommer.
Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø
Entré: 75 kr. eller 199 kr. incl. Jazztallerken med fisk, kød og ost.
Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk

Sorø Jazzfestivalen skylder stor tak for tilskud fra Sorø kommune, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Egholtfondet, Sorø Spare- og Laanekasses Fond og Trelleborgfonden samt festivalens sponsor DagmarBryggeriet.