21 talentfulde unge juniorer kæmpede sammen med 3 seje mastersdamer om mesterskaber og medaljer ved lørdagens mest velbesøgte Sjællandsmesterskaber i Kalundborg Hallerne. Sorø-roerne vandt 5 mesterskaber/guldmedaljer, 5 sølv og 4 bronze. Sorø roerne startede 28 gange.

Birgit Juel-Hansen åbnede sammen med 3 andre mastersdamer i forskellige aldre mesterskaberne med 6 km løbet. Margit Haahr vandt med Sarah Jürgensen på andenpladsen og Lyngby Rk.s Ida Nymann Petersen på 3. pladsen og Birgit Juel-Hansen på 4. pladsen. Jane Streensberg vandt SM på 2000 meter i klassen 45 – 49 år og klubkammeraten Gitte Niven vandt SM i klassen 50-54 år.

Efter en lille pause med indtag af væske og mad var Birgit Juel-Hansen klar til at hjælpe de helt unge juniorer, som for fleres vedkommende var i konkurrence i ergometer for første gang. 6 jun. C-piger deltog på 500 meteren, hvor 10 unge roere kæmpede om medaljerne. Dragør vandt med Sorø-pigerne lige i nakken: Sarah Wittusrose tog sølv, Freja Liv Holmark tog bronze, Victoria Amalie Munch kom i mål på 4. pladsen tæt fulgt af klubkammeraterne Iben From, Astrid Brehmer og Klara Christensen. To Tissø-piger og Stevns blev henvist til 8. – 9. og 10. pladsen.

Sorøs Mike Petersen, som var i topform og super koncentreret om udfordringen vandt det tilsvarende drengeløb. Her deltog 18 unge roere. Nærmeste konkurrent og sølvvinder var klubkammeraten og makkeren Sigurd Hutnik.

Jakob Lillelund tæt på at sætte ny mesterskabsrekord – og tæt på landsholdsroerne
I jun. C piger deltog 14 unge roere på 1000 meterdistancen og Sorøs Camilla Bendtsen , Sara Hundstrup og Kamilla K. Johansen lagde alle kræfter i løbet og sluttede på 6., 7. og 9. pladsen.
I det tilsvarende drengeløb deltog 29 roere. Sorøs superstærke Jakob Lillelund roede helt op til for-ventningerne og vandt mesterskabet i 3.12.7, en tangering af mesterskabsrekorden, foran Viking i 3.13.8 og med Lyngby på 3. pladsen i 3.19.6. Sorø-debutanten Mathias Lang Sørensen kaste sig også ud i denne udfordring og kom i mål på en flot 8. plads med Sorøs ”lette” Peter Sloth i mål på 14. pladsen.

Senere på dagen stillede Jakob Lillelund op på sprintdistancen 200 meter, jun. C, som havde deltagelse af ikke mindre end 26 roere, hvorfor det blev roet i flere afdelinger. Guldvinder blev Bagsværds Niels Østergaard med Jakob Lillelund på andenpladsen.

I sprint for jun. B-roere kæmpede 10 roere om medaljerne. Sorøs Anders lindblom roede i mål på 3. pladsen tæt fulgt af klubkammeraten Jens Albert Graudal.

I jun. B piger, 1000 meter kæmpede 7 roere om mesterskab og medaljer. Bagsværds Mathilde Persson vandt helt suverænt og henviste Sorøs Astrid Thougaard Steensberg til andenpladsen tæt fulgt af klubkammeraten Ida Balslev på 3. pladsen og med Ida Langkjær på 5. pladsen.

I pigernes sprintløb over 200 meter byttede de to rivaler plads, Astrid Steensberg satsede alt og tog guldet foran Mathilde Persson og med klubkammeraten Ida Balslev på 3. pladsen. Ida Langkjær og Ida Brehmer sprintede i mål på 5. og 6. pladsen.

Sorøs jun. A-roer Andreas Sloth roede 2000 meter, hvor der var 10 deltagere. Andreas roede i mål på 9. pladsen. I sprint på 200 meter roede Andreas i mål på 4. pladsen af 7 deltagere.

Det vellykkede Sjællandsmesterskab sluttede traditionen tro med stafet for klubhold, 4 x 500 meter, hvor Sorø Roklub deltog med 3 stærke hold i konkurrence med 23 andre hold. I denne disciplin gælder det koncentration og samarbejde, når der skal skiftes roer i maskinen. Sorøs stærkeste hold med Jens Albert Graudal, Jakob Lillelund, Peter Sloth og Anders Lindblom måtte se sig besejret af Tissø.

Ida Langkjær, Ida Balslev, Astrid Steensberg og Ida Brehmer kæmpede sig i mål på en flot 7. plads tæt fulgt af Sorøs Jannick Wly Andersen, Mike Petersen, Mathias Lang Sørensen og Sigurd Hutnik, som kom i mål på 9. pladsen.