Au2rep er nomineret til Årets værksted – igen!

Autoværkstedet fra Sorø var også blandt de 5 nominerede værksteder fra hele Danmark i 2019.

Det er derfor anden gang i træk, at juryen har valgt Au2rep fra Sorø til at være blandt de 5 bedste i Danmark (i 2020 blev eventet ikke afholdt pga. covid-19-restriktionerne).

Det er Auto Awards, som afholder en årlig prisuddeling, hvor de hylder de bedste i autobranchen.

“..Auto Awards formål [er] at fremhæve, hædre og sætte pris på de aktører i bil- autobranchen i Danmark, der netop gør en signifikant forskel og sætter en høj standard til inspiration og udfordring for hele branchen. Auto Awards statuetterne gives derfor til den virksomhed, som har været ansvarlig og drivende for arbejdet inden for en given kategori.”

Selve prisuddelingen finder sted d. 23. november i Cirkusbygningen i København, hvor vinderne findes med stemmer fra Auto Awards egen jury (50%), Bil- og autobranchens (25%) og offentlighedens stemmer (25%).

Au2rep håber naturligvis, at have juryen med sig, så de denne gang kan vinde titlen “året værksted 2020/21”. Der er dog hård konkurrence, og det er svært at komme igennem nåleøjet, som vinder af konkurrencen.

Indehaveren Mick Sørensen modtog selv besked om nomineringen lige før weekenden fredag d. 22. oktober, og weekendfejringen med medarbejderne var derfor ekstra god. Den store fejring venter de med til selve prisuddelingen d. 23. november, som Mick har garanteret ikke bliver en almindelig tirsdag på arbejdet.

Det er altid dejligt med et skulderklap for sit arbejde, og særligt her i efteråret i 2021, så føles det ekstra dejligt at blive anerkendt med denne nominering.

Du kan hjælpe Au2rep med din stemme på autoawards.dk, – offentlighedens stemme vægter 25 % i den endelige vurdering!

Foto: Au2rep
Del på sociale medier