Den 26. marts klokken 17.00 får Sorø Klatreklub besøg af Morten Hauckendoff Sejling fra Sydbank. Han kommer forbi for at overrække klatreklubben en check på 50.000 kroner til deres flytning til nye og større lokaler.

1. april overtager Sorø Klatreklub nøglerne til lokalerne på Fulbyvej 4U, som de kommer til at bo i indtil videre. Disse lokaler er ca 100 m2 større end dem, de har nu. I løbet af april og maj flytter de deres materialer over fra Fulbyvej 4E til 4U, samtidig udvider de klatrearealet i de nye lokaler.

Foto: Sorø Klatreklub