Skolebørn på sommerferie skal ikke kede sig. Børnebiblioteket har flere kreative aktiviteter på programmet i juli. Arrangementerne er for børn i alderen 6 år og opefter – forældre må gerne deltage. Bare mød op.

Hvis der er børn, som gerne vil bruge biblioteket til at læse bøger, ja så er der heldigvis også rig mulighed for det. Se bare her. 

Torsdag d. 2. juli kl. 10 – 16 – Doodling

Tegn flotte mønstre og hænder i 3D. Doodling er det engelske ord for at tegne kruseduller og tilfældige mønstre, mens man er optaget af noget andet.

Torsdag d. 9. juli kl. 10 – 13 – Bliv gøgler for en dag

“Gøgl og glade dage” er en gøglerworkshop, hvor børn kan lære at jonglere, snurre med tallerkener, spille med djævlespil, balancere på en stor balancebold eller gå på line. Man kan også afprøve sine evner som fakir.

Torsdag d. 16. juli kl. 10 – 16 – Silk Clay

Modeller dyr, mennesker og andre mærkelige væsner i materialet Silk Clay, som tørrer op med en skumagtig overflade.

Torsdag d. 23. juli kl. 10 – 16 – Udhul en bog

Udhul og dekorer en bog, så du har noget at gemme dine hemmeligheder/skatte i. Biblioteket har bøger, karton, papir i en masse farver, pailletter og masser af andre ting, du kan lime på bogen.

Torsdag d. 30. juli kl. 10 – 16 – Kreativ sommerworkshop

Kom og lav alt muligt af perler, sugerør og andre rester. Biblioteket har masser af sjove materialer, der er restlager fra tidligere workshops på børnebiblioteket. Så kom og mal, buk, sy, lim, tegn.

udhul en bog
Udhul en bog
silk clay
Silk Clay
kreativevaerksteder2-405x269
Kreativ sommerworkshop
????????????????????????????????????
Gøgler for en dag
doodling
Doodling