Går du og føler dig lidt anspændt, eller vil du gerne af med nogle dårlige vaner? LOF Sorø starter 2 spændende bevægelseshold for begyndere.

qi gongQi Gong og Tai Chi for begyndere

Den 4. maj starter Malene Thastum et Qi Gong og Tai Chi hold for begyndere. På dette hold arbejdes med de grundlæggende principper i Qi Gong: Holdning, balance, åndedræt, energi, nærvær.

Der vil primært fokuseres på at komme i bedre kontakt med kroppen, så man dermed bliver i stand til at ændre uhensigtsmæssige vaner og slippe spændinger. Du lærer et opvarmningsprogram og 5 enkle øvelser, som nemt kan trænes derhjemme.

Alle kan deltage, og der kræves ikke forudgående kendskab til Qi Gong/Tai Chi.

Påklædning: Løstsiddende tøj og flade, behagelige sko.

Hvis du har spørgsmål kan Malene kontaktes på mail: malenethastum@taichi-traner.dk.

Tilmelding

Yoga- hensyntagende Sommerhold

Den 6. maj startes et yoga hold op af yoga- og pilatesinstruktør Ljiljana Mitrovic. Træningen vil foregå i Sorø Kultur- og Fritidscenter.

Fysiske øvelser, ledsaget af et dybt og roligt åndedræt, styrker, smidiggør og strækker kroppens muskler. Dette medvirker til at opløse spændinger og skaber derved ro og balance, såvel fysisk som mentalt.

Der vil blive taget hensyn til den enkelte deltagers eventuelle begrænsninger.

Det eneste du skal medbringe er et tæppe til afspændingen. Ljiljana Mitrovic kan kontaktes på tlf. 22 75 77 21.

Deltagelse på holdet koster 350 kr.

Tilmelding

yoga

/KB