Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2021/08/30 til 2021/09/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Påvirket af cannabis og uden kørekort
Politiet standsede tirsdag klokken 1.08 en 36-årig mand fra Valby, der kom kørende på Slagelsevej i Sorø. En narkometertest gav udslag for cannabis, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han havde heller ikke spændt sikkerhedsselen, og blev derfor sigtet for at køre uden sele. Da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen – en 21-årig mand fra Ballerup – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke lovligt kunne køre den. Da det var tredje gang, han havde udleveret bilen, uden at sikre sig, at føreren havde kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.

SORØ: Uden kørekort i stjålen bil
På Tuelsø rasteplads ved Sorø kørte en 25-årig mand fra Sorø søndag aften ind i et vejskilt. Det så et vidne og tilkaldte politiet. Minuttet efter var en patrulje på stedet, og her traf de den 25-årige, som virkede noget påvirket. Desuden havde han ingen førerret, og bilen var meldt stjålet. Så den 25-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for brugstyveri.

STENLILLE: Fandt knive i bil
Efter et tip standsede politiet fredag klokken 11.44 en bil ved Stenlille. Her fandt betjentene bl.a. flere knive, og den 18-årige fører blev sigtet efter knivloven.

SORØ: Vanvidsbilist fik beslaglagt bilen
En politipatrulje kørte onsdag på Vestmotorvejen, da en bilist trak ud fra rastepladsen ved Tuelsø. Bilisten accelererede kraftigt op, og politibetjenten startede en hastighedsmåling. Den viste en gennemsnitshastighed på over 200 km/t, og derfor blev bilisten standset. Det var en 23-årig mand fra Greve, som blev sigtet for at køre for hurtigt, og på grund af hastigheden blev hans kørekort inddraget på stedet, og bilen blev beslaglagt. Der venter nu en bøde, der i udgangspunktet er på 7.000 kroner, hvortil kommer et bidrag til offerfonden på 500 kroner.

SORØ: Kørte bil på sovemedicin
En 36-årig mand fra Sorø havde lørdag 00.46 indtaget en særdeles uhensigtsmæssig cocktail af spiritus og sovemedicin, inden han satte sig bag rattet. Manden kørte frontalt ind i et vejtræ på Fulbyvej ved Sorø. Han kom ikke selv til skade ved uheldet, men er sigtet for både alkohol- og narkokørsel.

STENLILLE: Vanvidskørsel
Lørdag klokken 14.48 standsede poltiet en bil, der kort holdt ind til siden men derefter stak af. Ved den efterfølgende biljagt henover ti minutter kørte bilen over 160 kilometer i timen på landevej og venstre om helleanlæg. Undervejs måtte en kvinde og hendes far i kørestol springe til side for ikke at blive kørt ned, da bilen kørte forbi i ganske kort afstand. Turen sluttede på en fodboldbane ved Stenlille skole, hvor føreren af bilen forulykkede, da han ramte et træ. Bilen blev totalskadet, men føreren, en 54-årig mand, kom ikke til skade. Til gengæld blev han anholdt, sigtet for biltyveri, vanvidskørsel og for at forvolde fare for andres liv og førlighed. Desuden var manden påvirket af cannabis og amfetamin og havde ikke førerret, så de sigtelser stødte også til. Den 54-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 8. september.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Stenlille Møllegårdsparken Hus Onsdag kl. 17 – 22 Intet
Fjenneslev Stokholtsvej HUS 8.40 Møbler

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Sorø Ringstedvej Fredag kl. 2.33 37-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Sorø Fulbyvej Lørdag kl. 0.46 36-årig mand fra Sorø Kørsel i påvirket tilstand
Dianalund Mågevej Mandag kl. 0.55 24-årig mand fra Sorø Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Slagelsevej Lørdag 12.53-14.22 238 0 6   0
Sorø Vestmotorvejen Lørdag 15.01-19.35 5011 56 130 179 2 betinget frakendelse
Sorø Slagelsevej Søndag 10.44-12.25 344 0 60   0
Sorø Vestmotorvejen Søndag 12.45-16.30 8573 50 130 163  
Stenlille Assentorpvej Fredag 14.0-16.12 80 0 50   0
Nyrup Merløsevej Fredag 16.50-19.30 256 29 60 96 6 klip
Sorø Vestmotorvejen Onsdag kl. 5.30 – 11.30 7514 49 130 km/t 155 km/t
Sorø Vestmotorvejen 6.56-13.25 8952 30 130 157 0