Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2015-10-12 til 2015-10-20.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER
Efter et tip ransagede politiet en lejlighed på Lillemarksvej i Sorø. Her fandt betjentene 4,1 gram hash, og der var rester af kokain på en digitalvægt. Beboeren – en 24-årig kvinde – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

En politipatrulje standsede fredag kl. 16.30 en varebil, som kørte på Norgesvej i Sorø. Føreren af varebilen – en 45-årig mand fra Sorø – var synligt beruset, og en alkometertest viste da også et resultat et godt stykke over det tilladte. Den 45-årige kunne ikke fremvise kørekort, for det var frakendt ham, og da det var tredje gang, han blev taget for spirituskørsel, beslaglagde betjentene hans bil, hvilket han var svært utilfreds med. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret.

Fredag kl. 18.22 kørte en patrulje på Slagelsevej i Sorø, da betjentene valgte rutinemæssigt at standse en varebil. Da føreren af bilen – en 49-årig mand fra Sorø – virkede påvirket, blev han narkometertestet. Testen viste positivt resultat, og ved en ransagning af hans bil fandt betjentene 47 gram hash, så han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SORØ: To friske fyre
Natten til søndag nat sad to unge mænd på en altan og fik sig en smøg, da de pludselig kl. 1.38 hørte en rude blive knust kun 40 meter derfra. De to unge mænd kunne fra altanen se, at det var to mænd, som var i gang med at begå indbrud i kiosken på Sorø Camping på Udbyhøjvej i Pedersborg. De råbte til mændene: “Hvad fanden laver I”, hvorefter de kunne se de to mænd springe ind i en Seat personbil, som holdt klar med motoren i gang og tændte lygter. De to unge fyre skyndte sig ned til deres egen bil og kørte efter Seat’en, mens de ringede til politiet. Politiet var kort efter på stedet, og ved hjælp af de to unge mænd spottede de hurtigt Seat’en, som blev eftersat. Seat’en kørte på et tidspunkt ned af en smal cykelsti, hvor den ramte en stor sten således, den havde svært ved at køre videre. Mændene i Seat’en opgav herefter at køre videre, og politiet kunne anholde de to tyveknægte. Tyvene var to mænd på henholdsvis 17 åg 19 år, der begge er fra Tyskland. Deres tyvekoster – cigaretter og kontanter – blev tilbageleveret til kioskens ejere, og de to tyveknægte blev begge anholdt og sigtet for indbrud.

DIANALUND: Kørte galt med politiet i hælene
Tirsdag klokken 17.21 var en politipatrulje i Dianalund, og i krydset ved Dr. Sellsvej og Holbergsvej holdt en VW Golf, som betjentene besluttede for at tjekke. Føreren accelererede imidlertid og kørte ad Seehusensvej gennem skoven, hvor betjentene kortvarigt mistede bilen af syne, men de fandt den igen i krydset ved Brandstrupvej/Dr. Sellsvej, hvor den var kørt ind i et vejtræ. De to mænd, der havde været i bilen, var dog forduftet. Politihunden Fritz fik opsnuset passageren i bilen i skovtykningen. Det var en 20-årig mand fra Slagelse, og han blev anholdt klokken 17.30 for at sikre hans tilstedeværelse. Det lykkedes ikke at finde føreren af bilen, men politiet har en formodning om, hvem det er. Det skal nu afklares, hvorfor de ikke ønskede at tale med politiet.

SORØ: Politiet fandt hash hos 24-årig
Efter et tip ransagede politiet en lejlighed på Lillemarksvej i Sorø. Her fandt betjentene 4,1 gram hash, og der var rester af kokain på en digitalvægt. Beboeren – en 24-årig kvinde – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Hybenvænget Hus Lørdag klokken 14 – torsdag klokken 20.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Snerlevej Hus Søndag kl. 0.01 – tirsdag kl. 8.40 Endnu ikke opgjort
Sorø Egesvinget Hus Fredag kokken 16 – mandag klokken 9 Smykker, parfume, en Fjällräven rygsæk og tre cykler af ukendt mærke
Sorø Liselundvej Hus Mandag klokken 20.18 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Egesvinget Hus Lørdag kl. 12 – søndag kl. 12 Endnu uvist
Stenlille Møllegårdsvej Hus Fredag kl. 6.30 – søndag kl. 18.30 Et større kontantbeløb

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Mandag kl. 10.55 – 11.45 ATK 56 8 60 108 1 og 1 betinget frakendelse
Stenlille Sorøvej Klokken 11.50-15.40 ATK 576 28 60 km/t 84 km/t 2 klip