Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2020/01/27 til 2020/02/04.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Borede hul i benzintank
Politiet fik fredag en anmeldelse om, at en ukendt person havde boret hul i en benzintank på en blå Nissan Note personbil. Det skete, mens bilen holdt parkeret ved Sorøhallen, Ringstedvej 20, i tidsrummet mellem klokken 13.00 og 14.30. Manden var 25-30 år, 185-190 centimeter høj, dansk af udseende og almindelig af kropsbygning. Han var lys i huden, havde brunt, kort hår og var iført mørkt tøj. Han medbragte en rød benzindunk. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt ved Sorøhallen fredag mellem 13.00 og 14.30. Ring 1-1-4.

DIANALUND: Tumult med 25-årig mand
Politiet blev lørdag klokken 9.30 kaldt ud til et bosted i Dianalund, hvor en mand angiveligt solgte euforiserende stoffer til de andre beboere på stedet. Da betjentene ankom til stedet, blev manden, der er 25 år, meget ophidset og voldsom over for politipatruljen, og han blev ikke formildet, da hans værelse blev ransaget. Der opstod noget tumult, og den 25-årige måtte fastholdes, indtil han blev rolig igen. Han blev derfor sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet og efter lov om euforiserende stoffer.

Foto: ABW

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Smedeparken Lejlighed Lørdag klokken 10.30 til 18.00 Smykker, kontanter og en spejderkniv
Sorø Frederiksvej Hus Fredag klokken 0.50 En PH-lampe
Sorø Nyrupvej Landejendom Tirsdag klokken 22.00 En pose med frosne spegepølser – som dog blev fundet umiddelbart efter
Sorø Tjørnevang Hus Tirsdag klokken 9.15-20.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Tygestrupvej Landejendom Mandag klokken 08.00-15.12 Kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Rustkammervej Mandag klokken 07.35-08.05 Bestilt Færdselskontrol:
Seks køretøjer standset. Ingen sager
Sorø Abildvej Fredag klokken 14.15-15.15 Målrettet hastighedskontrol:
En kørte 60 km/t mod det tilladte 50 km/t

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Kalundborgvej Mandag klokken 14-20 ATK 1300 58 60 km/t 105 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Fjenneslev Kildemarksvej Lørdag klokken 13.45-19.45 ATK 536 25 60 km/t 81 km/t