Politirapporten fra 2023-11-13
En 67-årig mand kom i går klokken 16.21 alvorligt til skade i en færdselsulykke på Karsholtevej i Dianalund, hvor to biler af uvisse årsager stødte frontalt sammen. Den 67-årige blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet, og hans tilstand betegnes som meget alvorlig. Bilistens pårørende er underrettet om ulykken. Føreren af den anden bil fik mindre kvæstelser. Karsholtevej var efterfølgende spærret i nogle timer, mens en bilinspektør undersøgte stedet for at klarlægge årsagen til ulykken.