2500 gymnaster er klar til at indtage Sorø Hallen
Traditionen tro mødes gymnasterne til DGI Forårsopvisningen i Sorø Hallen den 14. til 15. marts for at vise, hvad de har arbejdet på hele sæsonen. I år blev pladserne udsolgt på rekordtid. Med 2500 gymnaster og forventningen om 1900 publikummer kræver det erfarne kræfter, hvis det hele skal lykkedes. Det er frivillige fra DGI Midt- og Vestsjælland Stævneudvalg, der løser opgaven før, under og efter opvisningen.