Andre nyheder

Foto: ABW

Forår og påske på vej

Så blev det d. 1. marts, som for alvor markerer at vinteren er på retræte. Vi trænger alle til at få vores “vinterfrosne hjertes kvarts” til at smelte en smule, som der står i sangen om den blå anemone.
I år genoptager Dianalund kirker en tradition med nødhjælpskoncert, hvor der samles ind til “Folkekirkens nødhjælp” og alt deres arbejde for at hjælpe nødstedte rundt i verden. Det er d. 9. marts kl. 16 i Tersløse kirke, hvor både børne- og ungdomskoret deltager, samt Vemmelev kirkes børnekor.

1. marts 2024
Forårets første jubilæer hos Hørkram

Forårets første jubilæer hos Hørkram

Her i marts måned kan Hørkram fejre to kolleger, der har jubilæum i Sorø.
Stort tillykke og mange tak for indsatsen til:
Rene (Chauffør, Sorø) – 20 års jubilæum
Kaj (Chauffør, Sorø) – 10 års jubilæum

1. marts 2024
Sorø Kunstmuseum -pressefoto

Fælles flette- og syngedag på kunstmuseet

Sorø Kunstmuseum og kunstnerne bag den kommende udstilling FABRICA inviterer til en fælles flette- og syngedag søndag 10. marts kl. 13-17.
De har brug for hjælp med at lave lange fletninger af tekstil, som bliver en del af udstillingen. Sammen med komponisten Jomi Massage dannes også et fælles kor og optager toner til udstillingens lydspor.
Museet byder på kaffe og flettet brød og kunstnerne viser rundt i udstillingen, som er ved at blive opbygget. Flette-dagen er gratis, og det kræver ingen tilmelding at deltage. 

29. februar 2024
Månedens udstiller marts

Månedens udstiller marts

På Gallerigangen på Sorø Bibliotek & Bykontor kan du opleve udstillingen ”Close up” af de to lokale kunstnere Karin Graver Larsen og Henrik Kirkeby Ajspur. En udstilling, der præsenterer en enestående samling fotografier, hvor den bærende idé er at fange øjeblikke i Sorøs skove, hvor kunstnerne sætter fokus på detaljer, der ofte går ubemærket hen under en almindelig skovtur.

29. februar 2024
Bøger på flere sprog

Bøger på flere sprog

Vidste du, at Sorø Bibliotek har et bredt udvalg af bøger på forskellige sprog? Udover de gode gamle dansk- og engelsksprogede bøger, og bøger på tysk og fransk, har biblioteket også en lille samling, der inkluderer materialer på sprog som polsk, russisk, ukrainsk, arabisk, sorani, kurmanci, tigrinja, dari og pashto.

29. februar 2024
Foto: ABW

SIND Ringsted-Sorø afholder generalforsamling

SIND Ringsted-Sorø afholder generalforsamling lørdag den 16. marts 2024 kl. 11.
Efter generalforsamlingen vil der være fællesspisning. Tilmelding til generalforsamling og spisning senest den 6. marts.

29. februar 2024
Mød GF Vestsjælland på Ringsted Messen 2024

Mød GF Vestsjælland på Ringsted Messen 2024

GF Vestsjælland deltager i Ringsted Messen den 16. og 17. marts 2024.
De vil også meget gerne se dig til arrangementet!
Derfor kan du hente en gratis billet på deres lokale kontor i Sorø.
Bemærk, at antallet af billetter er begrænset.
De glæder sig til at se dig.

28. februar 2024
Foto: Bruuns Frisør

Hjælp til skadet hår

Har du set den nye serie fra Kérastase? Du finder den hos Frisør Bruuns i Storgade.
Premiére er til alle typer skadet hår. Den håndterer alle former for skader, inden i og uden på, fjerner ophobet kalcium og reparerer håret indefra og ud.

28. februar 2024
Foto: Sy og Rens

Store Garndag

I lighed med tidligere år, inviterer Sy og Rens i Absalonsgade til store garndag. Det sker nu på fredag d. 1. marts, hvor du kan hente massevis af inspiration til dit næste strikkeprojekt.
De er i forårshumør og tilbyder på dagen 10% rabat på alt garn. Gælder også lørdag. (Tilbudsgarn er dog undtaget.)

28. februar 2024
Pressefoto

Power trio

Fredag den 15. marts kl. 20 giver Jake Green Band koncert i Kulturcafé Ludvig.
Lyden af denne power trio er et kunstfærdigt mix af blues og rock. Med usædvanligt garvede musikere, samt en ekstraordinær stærk vokal, har bandet den tekniske formåen til at strække sig uden for grænserne af konventionerne.

28. februar 2024
Frivillig - med overskud og glæde

Frivillig – med overskud og glæde

Går du med tanker om at blive frivillig eller er du det allerede? Så kom med, når “Alfefolket -Faery Meadows venner” inviterer frivillige fra nær og fjern til gratis workshop.
På dagen vil der være oplæg fra frivilligkoordinator Tonie Bjørneskov samt psykoterapeut og coach Lene Sonne.
De har planlagt dagen med en længere frokostpause, så der både er tid til at netværke, nyde de medbragte madpakker og naturen ved Sorø sø.

28. februar 2024
Politirapporten fra 2024-02-19

Politirapporten fra 2024-02-19

Søndag eftermiddag kom en kvinde ind i en forretning på Industrivej i Sorø. Her betalte hun for en enkelt vare og forlod butikken. I det samme gik alarmen i gang, og en ansat skyndte sig efter kvinden og forsøgte at stoppe hende. Men hun fortsatte over til sin bil, hvor hun til sidst valgte at udlevere sin taske, der var fyldt med varer fra butikken. Herefter kørte hun fra stedet, selv om flere af de butiksansatte forsøgte at standset hende. Hendes nummerplade blev noteret og politiet blev tilkaldt, og der gik ikke længe før politiet fandt frem til en 31-årig kvinde fra lokalområdet, som blev sigtet for butikstyveri.

28. februar 2024
Udover Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening støtter energiselskabet OK omkring 2.800 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening

Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening indgår samarbejde med OK

Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening er for alle dem, som elsker gymnastik, badminton og socialt samvær. For idrætsforeningen har det afgørende betydning, at flest muligt unge dyrker idræt. Det bidrager foreningen selv godt til, for med over 600 medlemmer bare i gymnastikafdelingen, bliver der delt mange gode og sportslige øjeblikke.
En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra.

27. februar 2024
Foto: ABW

Nu starter havesæsonen – få hentet dit haveaffald!

Erantis i haven og fuglekvidder foroven… Selv om vi stadig har nattefrost, så ved vi, at foråret er på vej, og at havesæsonen står for døren. Det betyder, at Sorø Kommunes nye haveaffaldsordning begynder, og du kan allerede nu bestille afhentning.

27. februar 2024
Foto: ABW

Frisk kollega til slamsugervirksomhed søges

Sydvestsjællands Kloakservice A/S har travlt og søger derfor en ny medarbejder til at være en del af holdet med tiltrædelse hurtigst muligt!
Til den rette kan de tilbyde en spændende arbejdsplads fyldt med udfordringer, varierende og spændende opgaver (også sjove), samt vigtigst af alt, en arbejdsplads med gode og dygtige arbejdskollegaer, der bekymrer sig om hinandens ve og vel.

27. februar 2024