Danskernes egen historie
Det næste tirsdagstræf på Dianalund Bibliotek byder på et nostalgisk tilbageblik. Helle Møller Jensen og Dorte Hansen har fordybet sig i bøger og filmklip, der beskriver danskernes hverdag fra andre vinkler end den traditionelle. Vi ser på danskernes dagligliv igennem bøger, filmklip og gamle indkøbskataloger og kommer ind på emner som Dansk Melodi Grand Prix, tv-serien Matador, egnsretter og meget mere.