Affald Plus/Sorø Fjernvarme har stor forståelse for, at mange er pressede over de stigende priser i samfundet – ikke mindst energipriserne, hvor gas- og elpriserne virkelig er stukket af. Derfor er ønsket om fjernvarme også stort hos Sorø-borgerne. Trods en usikker tid holder planen – de kan endda rykke en stor bid af etape 3 til etape 1. I slutningen af oktober forventer de at have information klar om de fire tilslutningsmodeller samt priser på deres hjemmeside, ligesom de også åbner op for, at nye kunder kan underskrive en egentlig kontrakt.