Rygende skamstøtte i Ruds Vedby
Danmark ligger forrest på verdensplan, hvad tidlig rygestart angår. Der er også et stigende antal danske børn, som tidligt begynder at tage et af de mange nikotinholdige produkter uden røg. Det skal der laves om på, også i Sorø Kommune. Derfor kom skulpturen og skamstøtten Det rygende Barn i fredags til Ruds Vedby Skole, hvor den blev afsløret ved fredagens morgensamling for eleverne i udskolingen.