Find Ninus Kanin og alle de andre kaniner

Sorø Museum inviterer børnefamilier på opdagelse i museet. Rundt omkring i udstillingerne er der legestationer, hvor børnene kan prøve kræfter med gamle måder at gøre tingene på. Fx kan de lave mad på et ildsted, spinde garn, skrive med pen og blæk og spille dukketeater. Undervejs skal de huske at tælle Ninus Kanins mange venner for museet har mistet overblikket over, hvor mange der er.

Fortæl i butikken, hvor mange kaniner, der gemmer sig på museet og få en lille spiselig præmie.

Det er gratis at lege Find Ninus Kanin, når entrebilletten er betalt. Kom i museets åbningstid 23. og 24. marts kl. 10-14 og 26.-31. marts kl. 10-16.  NB: Museet har lukket mandag den 25. marts.

 

Find Ninus på Sorø Museum. Foto:  Museum Vestsjælland