Af Dan Kiving
Dit Sorø har sat gang i en debat om begrebet nysprog, som, hvis den bliver en bred og tilgængelig debat, vil kunne fortælle os helt almindelige læsere, hvad vi skal forberede os på for at forstå ikke blot ordene, men hele den tid, vi lever i. Vi får alle – høj som lav – brug for at forstå det nye sprog og ikke kun, hvad der kommer af udmeldinger og argumentationer fra politikere og den offentlige sektor, men hvad vi hører overalt formuleret i nysprog.
Nysprog er blandt andet det, som skal forklare, at de store omvæltninger, som vi oplever, ikke er for at lave samfundet om (hvad de jo er!) – men for at redde et velfærdssystem, som de fleste af os sætter uendeligt stor pris på. Når vi får forklaringerne i nysprog, tror jeg, at ændringerne glider ned uden de store diskussioner.
Vi kommer som befolkning til at mangle en oversættelse, når samfundets meningsdannere og beslutningstagere træder frem og formulerer sig på nysprogsk. Vi får brug for en ordbog, så vi kan forstå debatten og de beslutninger, der tages overalt i vores samfund. Mange lande har flere sprog. Tag for eksempel Norge, som har flere sprog at udtrykke sig på. Bokmål og Nynorsk hedder de, og så har samerne i nord deres egne sprog, som igen er otte forskellige sprog fordelt over store områder i de nordlige områder af Norge, Sverige, Finland og Rusland (Kolahalvøen).
Fra et helt andet område kan jeg huske, da man i Grønland i 70-erne gik fra det gamle, grønlandske skriftsprog, som var udviklet af herrnhutterpræsten Samuel Kleinsmidth (i 1860-erne bosat i bygden Frederiksdal i Sydgrønland) og til et mere moderne skriftsprog. Netop i den samme bygd, hvor jeg var bosat, og i samfundet generelt, var der en verbal slåskamp om på den ene side at bevare det skriftsprog, som hele den grønlandske befolkning var vokset op med, og ønsket om at skabe et mere let tilgængeligt sprog at læse grønlandsk på.
Hvad vil jeg illustrere med disse eksempler? Både i Norge og i Grønland var der en helt naturlig modsætning mellem det nye og det gamle sprog. Sproget er vigtigt for sammenhæng, kommunikation og kultur overalt i verden. Nu er der her i landet ved at udvikle sig et helt særegent sprog, som vel at mærke ikke bliver annonceret som et nydansk sprog, men et sprog, som kommer snigende, ja, nærmest umærkeligt ind fra siden, og som vi – indtil nu og denne debat – ikke har en reel mulighed for at tage stilling til.
Jeg kan mærke det i min hverdag, at det er ved at være naturligt for mig at oversætte fra nysprog til dansk, når jeg følger med i nyhederne. Når et stort parti i vor tid forklarer, at man ikke begår løftebrud ved at stemme for kontanthjælpsloftet, fordi der ikke bliver ændret på kontanthjælpssatserne, men at det er den samlede udbetaling, der lægges loft over, så er der tale om nysprog. Og når Sorøs kommunaldirektør i den seneste artikel her på Dit Sorø befriende ærligt fortæller om, hvordan det nysproglige begreb “Ny service” blev til og egentlig betyder, at borgerne vil opleve en dårligere service, så er der brug for, at vi får en oversættelse, når vi informeres om væsentlige forhold i det nysproglige Danmark.
Som et helt aktuelt emne fra i dag vil jeg nævne, at da “treparterne” kom ud og var blevet enige om, hvordan flygtninge fremover skal på arbejdsmarkedet som det første, så beroligede LOs formand, Lizette Risgaard, os alle sammen om, at da der er tale om et uddannelsesforløb for flygtningene, vil der ikke blive tale om, at flygtninge vil komme til at tage jobs fra de etniske danskere, der i forvejen håber at blive en del af det danske arbejdsmarked. Så det, som er kommet ud af forhandlingerne, og den p.t. ret ulige kamp for alle om praktikpladser og arbejdspladser, beroliger Lizette os med, handler ikke om rigtige arbejdspladser, men blot om uddannelsesforløb.
Hvad betyder det for os alle sammen, når vi som i dette tilfælde skal forstå det arbejdsmarked og de ledige stillinger, som vi alle sammen bejler til? Det betyder blandt andet, at et job i vor tid ikke bare er et job. Alt efter, hvem du er og i hvilken situation du står i, om du er kontanthjælpsmodtager, som skal arbejde i 225 timer årligt, i arbejdsprøvning som en del af et ressourceafklaringsforløb, er handicappet i flexjob, er flygtning, efterlønner, på jagt efter en praktikplads eller ganske simpelt bare gerne vil have et arbejde, så skal du se på arbejdsmarkedet fra forskellige vinkler. Sådan har det været tidligere, det indrømmer jeg, men det er blevet meget mere kompliceret.
FOAs formand, Dennis Kristensen, forudser, at den lokale social- og sundhedshjælper vil blive fyret i en kommunal sparerunde fra en aftenvagt på det lokale plejecenter, og mens hun går ud ad døren, vil en syrisk flygtning passere hende på vej ind ad døren – og udfylde en plads på arbejdspladsen efter endt uddannelsesforløb. Lizette – tror jeg – beroliger os allerede nu, at det, der i gamle dage ville udløse store diskussioner om ligeløn for lige arbejde og protester mod løntrykkeri, i vor tid skal oversættes som noget i retning af “en udstrakt hånd mod flygtninge i Danmark, en humanitær indsats og en kamp for vores fælles, fremtidige velfærd”. Sådan kunne man tænke sig, at nysprogsordbogen vil oversætte Lizettes udtalelse.
Sådan er der i den daglige kommunikation mange eksempler på, hvordan vi – verdens lykkeligste folk – bliver beroligede af udsagn, som skal få ulogiske og uklare beslutninger til at lyde ganske fornuftigt. Jeg siger altid, at nysproget har sejret og vist sin værdi, når vi i et af verdens lykkeligste og rigeste lande kan blive overbevist om, at vi har råd til jetfly og tunneller til milliarder, men vi bliver nødt til for velfærdens og motivationens skyld at have et kontanthjælpsloft, som måske og måske ikke får 500 eller 700 ledige kontanthjælpsmodtagere (heraf mange syge og handicappede borgere) i arbejde. Den logik kræver da, at et eller andet bliver oversat.
Mon ikke vi kan tillade os at konkludere, at nysproget vil finde sin naturlige plads i vores kommunikation – for ellers fatter vi almindelige hverdagsdanskere da ikke ret meget af sammenhængen. En ordbog, som kan oversætte for os alle sammen, at nedskæringer på områder, som berører de allermest ressourcesvage borgere skal finansiere en truet velfærd, samtidig med at vi udhuler mange af de gode aftalesystemer, som har sikret, at vi samlet set er et utroligt velhavende land. Så lad os få den ordbog eller bede om et ‘biiip’ på lydsiden på nyhederne i TV og radio, som signalerer, at her hørte vi en udtalelse på nysprog – og så kan vi konsultere ordbogen på internettet og få oversættelsen til noget, som er almindeligt forståeligt og indeholder en vis logik.
Jeg håber, at debatten om nysprog vil fortsætte her på Dit Sorø og rundt omkring i den kommende tid.
