Har du lyst til at opleve Sorø på egen hånd, kan du købe et lokalt cykelkort med 4 spændende ruter på Bykontoret.

Pernille Simonsen. Foto: Sorø Bibliotek og Bykontor

Ruterne kan kombineres eller forkortes efter lyst og aktivitetsniveau – og har temaerne Stenalder, Holberg, Ingemann og Middelalder. Hvis man har mere lyst til en gåtur – kan store strækninger fra ruterne også nydes til fods.

Derudover kan du finde spændende pjecer og foldere over lokalområdet.

Ester & Vester – Oplevelsesjagt
For børnene kan vi tilbyde en ægte oplevelsesjagt med historier om en øde ø midt i Sorø Sø, Frater-brønden, Klosterkirken og meget andet”, afslører Pernille Simonsen. “Oplevelsesjagten skal hjælpe med at fortælle Sorøs historie gennem sjov, leg og læring, så også de yngste får en god og sjov oplevelse.”

Mød Sorøs store personligheder
Undervejs på oplevelsesjagten kommer børnene sammen med Ester og Vester til at støde på nogen af de helt store personligheder fra danmarkshistorien. Der er historier og spørgsmål om blandt andre Ludvig Holberg, Absalon og Ingemann, som alle har stor tilknytning til Sorø.

Hæftet købes på Bykontoret og koster kr. 75. Jagterne er primært beregnet til børn mellem 4 – 12

Et tilsvarende hæfte – naturligvis med andre opgaver – kan også købes på Sorø Kunstmuseum.