Med sommerens særudstilling ’FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø.’ fuldender Sorø Kunstmuseum udstillingstrilogien ’Naturen taler’ med et særligt fokus på samtidskunstnernes blik på naturen i og omkring Sorø.

Gennem værker af en række danske og internationale kunstnere udforskes forholdet mellem natur, kommunikation og kunst. Kan kunsten udvide vores forståelse og oplevelse af naturen? Hvilke betydninger og forestillinger knytter der sig til den lokale natur? Og hvad opstår der i mødet mellem samtidskunsten og naturen i Sorø? 

En af de deltagende kunstnere er Silas Inoue, der er er uddannet i visuel kommunikation på Det Kgl. Danske Kunstakademis Designskole i 2010. Udover et kunstværk ved Flommen har han installeret et stort neonskilt i museets port. 

Glæd dig til at gå på opdagelse i værkerne inden og uden for museets mure. 

Foto: ABW