Den 11. september 2011 fejres Naturens Dag. I Sorø sker det bl.a. på Kulebjerg Overdrev, der er et af de smukkeste naturområder i Sorø Kommune. Her er en flot og varieret flora med en lang række svampe og nøjsomhedsplanter, som ikke er så almindelige på Midtsjælland.

Turen, der arrangeres af DN-Sorø, varer kl. 13-16. Mødested: Vigepladsen langs landevejen fra Dianalund mod Ruds Vedby lige efter Skellebjerg. Medbring evt. gummistøvler og gerne lidt proviant.