Hvad er menneskets forhold til smerte, sorg og modgang i livet? Torsdag den 12. februar tager Iben Krogsdal og Morten Skovsted dig med i debat omkring livets negative aspekter, i forbindelse med et omfattende foredrag.

Den ene af de to er fortaler for, at vi som moderne mennesker, gennem medicinering og terapi, har effektive muligheder for at afhjælpe b.la. depression og åndelig smerte i livet. Så hvorfor ikke vælge at have det godt? Hvis vi alligevel kan kurere mange af livets nedture, hvorfor så ikke gøre det?

Den anden mener, at det er en fejltagelse at bedøve sig gennem livet. Smerte og sorg er nødvendigt og endda med til at gøre os stærkere. De negative sider af livet er alt sammen et udtryk for, at tilværelsen af større end ens eget velbefindende.

Glæd dig til en aften, hvor to livsopfattelser deler vandene i et forsøg på at forstå vores tilværelse, og hvordan vi får det bedste ud af den.

Arrangementet er arrangeret af Sorø og omegns højskoleforening og starter kl. 19.30. Det finder sted på Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 48-50, Sorø.

Entré: 40 kr. (betales ved indgangen) samt 100 kr. i kontingent for hele sæsonen.

1 2